Leif Vestergaard: Øjenforeningens rapport går for let hen over behovet for ledelse

Øjenforeningen lægger op til øget fokus på speciallægeområdet. Men den aktuelle rapport fra patientforeningen er ikke klar nok i spyttet, når det kommer til at påtale behovet for øget ledelse og en styring af speciallægeområdet.  

Sådan lyder kritikken fra Leif Vestergaard. Han er tidligere direktør i Region Midtjylland og Kræftens Bekæmpelse, og for nylig har han været ankermand på en rapport, der omhandler en reform af overenskomststrukturen for alment praktiserende læger.

Derfor har Oftalmologisk Tidsskrift bedt ham om at give sin vurdering af rapporten fra Øjenforeningen, der ønsker at rejse en diskussion om, hvorvidt der er for lidt transparens og for meget autonomi på speciallægeområdet.

”Det er meget vigtigt at de praktiserende speciallæger ikke overses i strukturovervejelserne. Jeg synes derfor, at det er rigtig godt med et sådant grundigt arbejde som indspil fra foreningen,” siger Leif Vestergaard.

Men rapporten overser også nogle essentielle ting, mener han.

”De skulle have været lidt oppe på en større klinge, når det kommer til ledelse. Det er i dag sværere for en region at komme af med en praktiserende speciallæge, end det er at lukke et helt ambulatorie. Hvis man har brug for, at praksis skal ligge andetsteds, bør det i fremtiden være meget nemmere at flytte speciallægen. Der er en stivhed i strukturen, som man burde se på. Og jeg synes ikke, Øjenforeningen i deres udspil forholder sig klart nok til, at der simpelthen er behov for mere ledelse og styring på området,” siger Leif Vestergaard.  

Mangler planlægning

Leif Vestergaard nævner en fiktiv speciallægepraksis med beliggenhed i Faaborg som eksempel.

”Hvis det viser sig, at der er mere brug for en af slagsen i Kerteminde, skal det være muligt at flytte lægepraksissen, inden for rimelighedens grænser, men med tydeligt afsæt i patienternes behov. Centerbyer med akuthospitaler behøver ikke ret mange praktiserende speciallæger, men i dag er et ydernummer livsvarigt,” siger han.  

”Paradoksalt nok er der for mange af dem i dele af landet, i andre dele af landet mangler de. Det er for mig at se, fordi der mangler planlægning på området. Det er man nødt til at kigge på og indføre nogle planlægningskompetencer, og det kunne jeg godt have tænkt mig italesat mere klart af Øjenforeningen.”  

Behov for paradigmeskift

Leif Vestergaard tilslutter sig ellers mange af de opmærksomhedspunkter, som Øjenforeningen rejser, og som også ledende overlæge Morten la Cour rejser over for Oftalmologisk Tidsskrift i forbindelse med rapportens udgivelse i november.  

”Der mangler sanktioner for praktiserende speciallæger. Jeg ser også et behov for et paradigmeskift. Man får retten til at praktisere livsvarigt. Men der skal altså være mere sammenhæng mellem ret og pligt, så speciallægerne eksempelvis påtager sig de opgaver, der er mest nødvendige – frem for dem, de finder mest interessante,” siger han.

Leif Vestergaard ser også et behov for en plan for, hvordan man som praktiserende speciallæge afslutter sine patienter.

”Nogle patienter kommer sikkert ofte fast med god grund, men andre gange er det for svært at komme til som ny patient, fordi speciallægen har opbygget et flow af faste patienter,” siger han.  

Det er patienternes egen opgave at sikre sig en henvisning til en øjen- eller ørelæge, nævner Leif Vestergaard også.  Det har, ifølge Leif Vestergaard, den slagside, at det kan være svært at nå igennem telefonkøen for den enkelte borger, der ikke allerede er i et forløb hos eksempelvis øjenlægen, mener Leif Vestergaard.

”Der er brug for, at den alment praktiserende læge kan lave en henvisning til en speciallæge, der har den effekt, at patienten kan blive set prompte. Ellers opstår der også muligheden for, at patienterne i stedet skal bestikke sig til en tid i eksempelvis øjenlægens parallelle privatklinik, og det er farligt for tilliden til sundhedsvæsenet,” siger han.