Nordjysk cheføjenlæge skifter sektor: På et tidspunkt løb jeg tør for nye projekter

Anders Kruse har efter fem år som cheflæge på Øjenafdelingen, Aalborg Universitetshospital stiftet sin egen øjenlægepraksis i Hjørring. Han er stolt over at have været med til at opruste fagligt, men nu skifter han spor og slår ind på den karrierevej, han oprindeligt havde udset sig, dog med visse bekymringer for sin gamle hospitalsafdeling.

Anders Kruse har krydset sektorgrænsen og etableret sig som praktiserende øjenlæge efter et halvt årti som cheflæge i hospitalsvæsnet. Med skiftet genopliver Anders Kruse den drøm, han havde, da han som 30-årig medicinstuderende var i turnus.

Hans far var også praktiserende øjenlæge i Skive i mange år. Og nu følger 52-årige Anders Kruse i faderens fodspor.

"Jeg er lettet over ikke længere at have en overfyldt indbakke med over 10.000 uåbnede mails, men også lidt vemodig over at det fagligt kapitel i mit liv er ovre. Det har taget nogle år at få en række behandlingstilbud og en aktiv forskningslinje implementeret. På et tidspunkt spurgte jeg mig selv, hvad skal næste projekt være? Og det gik op for mig, at jeg var løbet tør for projekter, og at det nu faktisk var et godt tidspunkt at give bolden videre,” siger Anders Kruse.

Han fortsætter:

”Jeg blev cheflæge, fordi nogen troede på, det ville være en god idé – og så grundlæggende fordi jeg hellere ville lede selv, end at afdelingen kunne risikere at blive dårligt ledet. Det ville være træls for mig selv og resten af afdelingen. Og så har det ene projekt taget det andet. Jeg har aldrig personligt oplevet nogen glæde ved at bestemme – jeg har altid haft det bedst, når beslutninger kunne træffes i enighed og fællesskab,” siger han.

At Anders Kruse endte som cheflæge i Aalborg lå ikke i kortene. Oprindeligt kunne han faktisk slet ikke lide at have hospitalsvagter.

”Jeg kunne slet ikke lide stemningen på et hospital, mens jeg var i turnus. Jeg var altid dårligt tilpas dagen efter natarbejde, og når jeg stod op om eftermiddagen efter en vagt var resten af dagen bare ødelagt. Alligevel fulgte jeg med min kone fra Aarhus til Nordjylland i forbindelse med hendes turnus og fik ansættelse på hospitalet i 2001. Jeg havde set Aalborg en gang i min barndom, og huskede det som en grim og grundlæggende ret utiltalende by, men da jeg først fik job på Aalborg Sygehus, ændrede det sig hurtigt og vi fik begge et helt anderledes positivt syn på Aalborg som by og Nordjylland som landsdel.”

Prik hul på siloerne

Nu er det subspecialiserede og de usædvanlige øjensygdomme en saga blot og de store folkesygdomme blevet hverdagen. Og dog.

Anders Kruse fortæller som nyudklækket praksislæge, at han hver uge har fundet sjældne øjensygdomme i sin nyoprettede klinik i Hjørring.

”Sidste uge fandt jeg noget så sjældent som neuro-syfillis hos en ung mand, og noget tilsvarende har gjort sig gældende hver uge indtil videre. Man skal stadig være omhyggelig og meget vågen – også når man befinder sig i primærsektoren,” siger Anders Kruse.

Med sit kendskab til begge sektorer har han også et godt udgangspunkt for at efterlyse forbedring i samarbejdet mellem sektorerne. Han slår et slag for, at billeddeling bliver nemmere, så patienterne i hans nye praksis i mindre grad skal tage turen ind til universitetshospitalet på Hobrovej, men i stedet kan blive afsluttet hos den praktiserende øjenlæge.

”Der måtte gerne være flere huller i de to siloer (primær- og sekundærsektor, red.), som står ved siden af hinanden: Og hvorfor har jeg som praktiserende øjenlæge ikke adgang til sygehusjournalen? Det tror jeg, at patienterne forventer, men jeg er også klar over, at der kan være traditioner og juridiske barrierer, der ligger i vejen,” siger Anders Kruse.

Færre kolleger, men tættere på patienterne

Oftalmologisk Tidsskrift: Hvad bliver det bedste og det værste ved dit sektorskift?

”Det er komplekst at være chef, og jeg kommer ikke til at savne bøvl og brok, som er en del af pakken som cheflæge. Men det kollegiale fællesskab kommer jeg til at savne, også derfor har jeg slået mig ned i en praksis sammen med en anden øjenlæge (Henrik Vorum, red.),” siger han.

”Og det er er nemt, at ens løn bare bliver udbetalt hver måned, når man er hospitalslæge. Nu er jeg en selvstændigt erhvervsdrivende, der skal til at interessere sig for revisorer, online-lønsystemer og alt muligt andet, som man er er fri for på sygehuset. Men jeg tror, det bliver sjovt at drive min egen virksomhed. Øjenafdeleingen ser jo kun en brøkdel af patienterne, så jeg synes, det er meningsfuldt at tage fat her nu og komme tættere på patienterne igen.”

Anders Kruses efterfølger som cheflæge på Øjenafdelingen, Aalborg Universitetshospital er endnu ikke udmeldt ved denne artikels deadline.

Forlader opgraderet klinik

Anders Kruse har været på Aalborg Universitetshospital fra 2001 til 2023. Og fra 2018 som cheflæge. Han håber, at hans tid som øverste mand i Øjenafdelingen bliver husket for, at det var i den periode, at afdelingen oprustede med våd AMD-behandling, forskning og intraokulær kirurgi. Samt hvordan kapaciteten er øget fra 30.000 til 60.000 patienter på det begrænsede fysiske areal, hvor adskillige kontorfaciliteter er omlagt til rene klinikrum. Sidste år udkom 22 publikationer med bidrag fra Øjenafdelingen i Aalborg. Bare fem-ti år tilbage var det tilsvarende tal cirka det halve.

” Jeg forlader sygehuset helt uden vrede eller protester,” siger Anders Kruse, der understreger, at afdelingens resultater er sket i tæt samarbejde med de øvrige kolleger. ”Jeg kan med taknemlighed tænke tilbage på et fantaktisk ledelsesteam og dedikerede kolleger indenfor alle faggrupper, som i fællesskab har været med til at løfte faget og afdelingen til et højere niveau.”

Anders Kruse deler fremover praksis med professor, overlæge Henrik Vorum. Han er deltidsansat som forskningsansvarlig på Øjenafdelingen og derudover er han sideløbende praktiserende øjenlæge.

Bekymringer for fremtiden

Henrik Vorum kan nævne mange fremskridt inden for den nordjyske oftalmologi, der er sket under Anders Kruses ledelse. Vitreoretinal kirurgi,nethindeløsninger , glaucomkirurgi og tårevejsoperationer er blevet opgraderet. På grå stær-området bliver der lavet mange flere operationer, også de vanskelige, og der er skabt et fast track omkring grå stær-kirurgien, som Anders Kruse har været centralt involveret i at etablere.

”Der er behov for højt specialiserede tilbud tæt på borgerne og det har været godt for Aalborg Sygehus, at det med specialeplanen er blevet et kvalificeret universitetshospital, der bedriver forskning og varetager komplicerede behandlinger,” siger Anders Kruse.

De mange fremskridt er dog også ledsaget af en vis bekymring for fremtiden.

”Jeg tror ikke, at politikerne forstår, hvor sårbart det er, hvis blot en subspecialist rejser sin vej, det kan trække tæppet væk under os i Aalborg og på Sjælland på en helt anden måde, end det er tilfældet i Aarhus og København,” siger Anders Kruse.

Derfor vil Anders Kruse også fremover følge debatten om den nye organisering af sundhedsvæsnet, som der er lagt op til med Sundhedsstrukturkomissionen, hvor opdraget lyder, at den nære sundhed skal i fokus. Og selvom han nu tilhører primærsektoren, vil han fortsætte med at følge udviklingen på sin gamle arbejdsplads.

”Jeg kan være bekymret for, hvad en ny organisering af sundhedsvæsnet vil gøre for de nordjyder bosat i regionens yderområder, der allerede synes, der er langt ind til Aalborg Universitetshospital, når de skal have specialiseret behandling. Måske får de endnu længere vej at rejse i fremtiden. Hvad praksissektoren angår, tror jeg ikke, at Sundhedsstrukturkomisssionen vil finde så meget at hente, den er top-effektiv allerede,” siger Anders Kruse.

Han uddyber:

”Region Nordjylland er landets befolkningsmæssigt mindste region – og alligevel skal vi opretholde alle subspecialer på nær nogle højt specialiserede funktioner som talmæssigt er meget små. Jeg har været meget opmærksom på at robustgøre afdelingen, så vi faktisk besad de relevante kompetencer og så vi altid var mere end blot én kollegas afrejse fra et dødt subspeciale. Det kræver et vist volumen af læger og det har jeg oplevet en vis lydhørhed for, men jeg kan godt frygte at økonomien i fremtiden ikke rækker til at opretholde den nødvendige robusthed.”