Professor opfordrer til overvågning: Danskere bruger Wegovy i meget lavere doser end tiltænkt
Kun hver fjerde danske bruger af vægttabsmidlet Wegovy (semaglutid) når op på den tiltænkte dosis på 2,4 mg, og en stor andel af brugere forbliver på 1 mg, viser nyt dansk studie. Professor Anton Pottegård, der står bag studiet, har aldrig set et lægemiddel blive anvendt på den måde og ser et akut behov for overvågning af konsekvenserne.
Over telefonen lyder Anton Pottegård næsten rystet over egne data. Som professor i farmakoepidemiologi på Syddansk Universitet er han vant til at studere lægemidlers anvendelse og effekt i befolkningsgrupper, og han er vant til at observere, at patienter generelt ikke følger lægens og indlægssedlens anvisninger.
Men med Wegovy er der tale om et nyt og mere ekstremt fænomen, han ikke tidligere har set. Wegovy-brugere er både kompliante i forhold til at tage medicinen, samtidig med de ret konsekvent tager lavere doser, end det er tiltænkt.”Vi ved ikke hvorfor, de bruger lægemidlet sådan, eller hvilke konsekvenser, det har,” siger han.
Prisen kan være en del af svaret
Anton Pottegård er medforfatter til et nyt kohortestudie publiceret i det velrenommerede tidsskrift Diabetes Care. I studiet indgår der data fra 110.748 danskere, som har indløst recepter på Wegovy indenfor perioden 1. januar 2022 til 1. april 2023. I studiet fulgte forskerne hver enkelt Wegovy-bruger frem til deres tiende indløste recept. De fokuserede på dosismønstre, patientkarakteristika og hvilken slags læge, der har ordineret medicinen.
Resultaterne viser, at kun 10 procent af danske brugere fulgte de anbefalede dosisforøgelser hver fjerde uge, hvor man skal starte ved 0,25 mg og trappe op til 2,4 mg med dosisøgning hver måned. Tre fjerdedele af brugerne nåede aldrig fuld dosis. Og mellem 33 til 48 procent af brugere fortsatte med en dosis på 1 mg fra og med den fjerde recept.
Det mønster er ganske usædvanligt for brug af lægemidler og svært at forklare, siger Anton Pottegård.
”Det kan være, at mange patienter taber sig fint på 1 mg Wegovy, hvilket kan retfærdiggøre fortsat brug af denne dosis. Det kan også være, at de ikke trapper op på grund af økonomi, eller fordi de får sværere bivirkninger ved højere doser, end der er beskrevet i studierne,” siger Anton Pottegård.
Reimar W. Thomsen, professor i klinisk epidemiologi på Aarhus Universitet, skriver på det sociale medie LinkedIn om studiets resultat:
”Når jeg taler med mine praktiserende lægekollegaer i marken, er der én dominerende grund til, at rigtig mange patienter kun bruger de lave, mindre vægttabs-effektive doser af Wegovy: De synes ikke de har råd. Fordi de højere doser over 1,0 mg bliver hammer-dyre som selvbetaler.”
Det er en forklaring, som Anton Pottegård har hørt flere steder, og som muligvis kan forklare en del af tallene.
”Prisen på Wegovy ændrer sig drastisk, når man skal have en sprøjte på over 1 mg. Doserne fra 0,25 mg til 1 mg har samme pris, men ved 1,7 mg stiger prisen markant (fra 1.313 kr. til 1.831 kr. og 2.350 kr., red). Jeg hører fra klinikere, at Wegovy-brugere forsøger at hacke Wegovy-pennen og stoppe indsprøjtningen halvvejs for at gemme noget af medicinen til senere. Det er et pokkers godt spørgsmål, hvad alle de her forskellige brugsmønstre betyder for effekten af lægemidlet og varigheden af behandlingen!” siger Anton Pottegård.
Akut behov for overvågning
Wegovy er, ifølge Anton Pottegård, en ’black box´, som potentielt kan påvirke langt mere, end vi aner. Han mener derfor, at der er et akut behov for, at myndigheder og forskere overvåger og kortlægger konsekvenserne af danskeres brug af Wegovy og vægttabsmidler generelt.
”Hvad betyder det, når mere end 100.000 danskere begynder at bruge et vægttabsmiddel, hvad kommer det til at påvirke? Kan der være skjulte effekter, vi ikke kender til, og som vi overser, fordi vi ikke kan følge med i udviklingen? Vi kender ikke det fulde omfang af positive og negative effekter af langtidsbehandling af lægemidlet,” siger han. Han understreger også, at han ikke er negativt stemt overfor lægemidlet som udgangspunkt, men at han gerne vil rejse et ’gult flag’ og understrege det store behov for at vide mere om lægemidlets anvendelse og effekt.
Medicinsk Tidsskrift: Når vi taler med endokrinologer om GLP-1-RA’ere, så hører vi til tider synspunktet, at medicinen vil påvirke så mange sygdomsområder, at det helt kan ændre behovet for andre typer medicin i fremtiden. Er det også sådan, du ser det?
”Vægttabsmidlerne vil helt klart rykke på en del ting. For selvom vi synes, at det er vildt nu, så er det jo kun begyndelsen. Danskere er lige på nippet til at få adgang til Mounjaro (tirzepatid, red.), som ser ud til at være en smule mere effektiv og måske med færre bivirkninger end Wegovy. Der er samtidig en lang række nye effektive lægemidler på vej fra Novo Nordisk og andre lægemiddelvirksomheder. Så ja, det her kommer til at ændre tingene drastisk. Men netop derfor er det vigtigt, at vi holder styr på, hvordan vægttabspræparaterne bliver brugt, og hvilke effekter de har,” siger Anton Pottegård.
Han mener også, at vi som samfund har en pligt overfor hinanden til at kortlægge og forstå vores lægemidlers virkninger til fulde – særligt når et lægemiddel anvendes i andre doser end de anbefalede.
”Folk bruger så mange penge på behandlingen. Selvom der ikke er offentligt tilskud, er det stadig penge, som folk kunne have brugt på andet. Og derfor synes jeg egentlig, at vi som samfund har et ansvar for at undersøge, hvad man egentlig får ud af medicinen. Hvis man var pessimistisk anlagt, så kan man ud fra vores data forestille sig et scenarie, hvor folk faktisk får flere bivirkninger end beskrevet i forskningen, taber sig mindre, måske ikke opnår deres ønskede effekt og bruger lægemidlet i lang tid. Særligt det sidste med mindre effekt og derfor meget langvarige, måske livslange, behandlinger er en mulighed, vi er nødt til at forholde os til, og det rejser et akut behov for at undersøge, om lægemidlet fungerer i praksis, når det bruges på en anden måde end tiltænkt.”
Wegovy blev godkendt til salg i Danmark i december 2022 og er beregnet til personer med et BMI på mindst 30 eller et BMI mellem 27 til 30 med mindst én risikofaktor såsom forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, søvnapnø eller hjerte-kar-sygdom.