Øjenlæger giver optikerscreeninger den kolde skulder
Et nyt pilotprojekt fra Danske Regioner introducerer screening for våd AMD hos en håndfuld optikere. Tiltaget får en kølig modtagelse fra flere øjenlæger.
For en af initiativtagerne er forsøget blot telemedicinske erfaringer gjort i det sædvanlige hospitalsarbejde, som nu bliver udbredt via en ny kanal.
En taskforce udpeget af Danske Regioner har anbefalet et forsøg med 5-10 optikerbutikker, der skal udgøre en telemedicinsk sluse til en øjenafdeling på et hospital.
”Det er en helt ny måde at tænke offentlig sundhed på, at vi nu går ud og inddrager en ny sektor og faggruppe i det private for at se, om det kan øge kapaciteten på øjenområdet,” siger formanden for Danske Regioners udvalg for det nære sundhedsvæsen, Christoffer Buster Reinhardt (Kons.) i en pressemeddelelse.
Da der i øjeblikket er cirka 2.000 autoriserede optikere i Danmark, er der et meget stort potentiale, mener sundhedsformanden.
Peter Jeppesen er formand for Danske Øjenlægers Organisation og skeptisk over for projektet.
”Man skulle hellere give os de ekstra midler til at se flere patienter. Optikerne vil måske komme til at henvise nogle relevante patienter, men de vil også henvise en mængde, som ikke har gener eller nogen behandlingskrævende tilstand, det vil tære på plads og kaste midler i en forkert retning. Jeg ser ikke dokumenteret noget sted i taskforcens rapport, at det er kost-effektivt,” siger øjenlægen, der har egen praksis i Vendsyssel.
Torben Lykke Sørensen fra Øjenafdelingen på Sjællands Universitetshospital efterlyser bedre information til borgerne i stedet:
”Vi skal nok primært informere borgere i risikogruppen for våd AMD om våd AMD. Hvad skal de reagere på, og hvordan skal de reagere, for når de præsenterer de relevante symptomer, så kommer de jo til hos os. Våd AMD giver oftest klare symptomer, og dem skal befolkningen lære at kende. Folk går til optikeren, fordi de skal have nye briller eller oplever problemer med deres syn. Hvis det hos optikeren viser sig, at de har forringet syn, der ikke kan klares med briller, så bliver de jo allerede sendt til lægen. Den form for kontakt foregår allerede, og den fungerer, så vi skal være opmærksomme på ikke at øge trykket på sundhedsvæsnet på grund af for mange billeder taget på patienter uden symptomer,” siger Torben Lykke Sørensen.
Innovativ brug af etablerede telemedicinske løsninger
Professor Morten de la Cour har siddet med i den taskforce, der har udarbejdet pilotprojektet.
Han lægger op til, at man afventer, hvad det begrænsede pilotprojekt vil vise.
”Det er klart, at vi får nogle patienter ind, der viser sig ikke at skulle behandles. En af ideerne med forsøget er at sammenligne den diagnostiske præcision i forsøget med den, som de praktiserende øjenlæger selv præsterer i deres henvisninger. Vi vil undersøge, om adgangen til diagnostik og behandling af AMD kan øges ved, at patienterne blive kanaliseret uden om de praktiserende øjenlæger og direkte ind på hospitalet. Sygdommen er velegnet til dette forsøg, fordi det er relativt enkelt at indhente det billedmateriale, der skal til for, at erfarne overlæger telemedicinsk kan vurdere om en patient har behandlingskrævende våd AMD eller ej. Arbejdsgangen kommer til at svare til den, vi allerede benytter i de telemedicinske løsninger, som vi i efterhånden mange år har haft kørende på Bornholm, på Nordsjællands Hospital og i Grønland. Tanken er, at vi får afklaret en gang for alle, om optikerne på relevant måde kan bidrage til at løfte den diagnostiske byrde for en stor patientgruppe, hvor der er en god behandling, som for at være effektiv skal sættes ind inden for snævre tidsgrænser. Dette vil frigøre øjenlægetid til at diagnosticere de mange øjensygdomme, som ikke kan håndteres telemedicinsk. Efterfølgende må man finde ud af, om tiltaget viser sig også at være omkostningseffektivt,” siger Morten de la Cour.
Han fortsætter:
”Telemedicinske løsninger har været i brug i 10 år i klinikkerne. Vi tager en erfaring fra telemedicinen og gør brug af den store interesse, som optikerne har til at bidrage til øjenområdet. Jeg synes selv, det er innovativt,” siger Morten de la Cour, der også er næstformand i Øjenforeningen.
Optikere skal stå for de indledende undersøgelser og ved indikation for videre diagnostik sendes billeder og henvisning via den telemedicinske sluse til en øjenafdeling, hedder det i oplægget. Herefter vurderer en øjenlæge, om der er indikation for videre diagnostik og behandling. Forsøget evalueres løbende for at vurdere effekten: om ordningen bidrager til, at flere øjensygdomme opdages i tide og om tiltaget øger kapaciteten på området.
Taskforcens sammensætning
Martin Magelund Rasmussen, formand for taskforce, centerdirektør i HovedOrtoCenteret, Rigshospitalet
Henrik Vorum, repræsentant fra regionerne, professor, overlæge, dr. med. Ph.d.
Rune Holmbjørn, repræsentant fra regionerne, cheflæge i øjensygdomme
Morten de la Cour, Øjenforeningen, øjenlæge og professor
Mads Ravndrup Thomsen, Dansk Erhverv, politisk konsulent
Per Michael Larsen, Optikerforeningen, direktør
Per Flesner, Foreningen af Praktiserende Speciallæger, øjenlæge og Ph.d.
Jens Lundgaard Andresen, Danske Øjenlægers Organisation, øjenlæge
Daniella Bach-Holm, Dansk Oftalmologisk Selskab, øjenlæge og Ph.d.
Lars Mørck Jarl, repræsentant fra Danske Regioner