Real world-studier bekræfter effekten af at give våd AMD-behandling med længere intervaller

Flere studier på EURETINA 2023 viser, at den effekt, der er blevet demonstreret i de fase III-studier, som lå til grund for godkendelsen af anti-VEGF-behandlingen Vabysmo (faricimab), kan genfindes blandt virkelige patienter.

Danske øjenlæger fra Odense Universitetshospital finder muligheden for forlænget behandlingsinterval interessant – især med tanke på det øgede demografiske pres på øjenafdelingerne i fremtiden.

Faricimab var et af de helt store samtaleemner på EURETINA 2023, som blev afholdt i Amsterdam fra d. 5. til d. 8. oktober.

”Det er spændende – også for patientperspektivet –, at de resultater, der førte til godkendelse af faricimab, holder stik på den lidt længere bane i real world-studier: Patienterne kan simpelthen gå længere mellem behandlingerne. Og det kan vise sig at være godt nyt, hvad kapacitet angår. Især fordi der vil blive større og større behov for behandling mod våd AMD i fremtiden,” siger Benjamin Sommer Thinggaard, der er læge og ph.d.-studerende på Øjenafdeling E, Odense Universitetshospital.  

Benjamin Sommer Thinggaard forsker i patientperspektivet på våd AMD. Han fremhæver et retrospektivt  registerstudie præsenteret på EURETINA 2023, hvor 143 øjne fra 119 våd AMD-patienter, der i forvejen modtog anti-VEGF-injektioner, blev konverteret til faricimab mellem september 2022 og februar 2023. Data viser, at en høj andel af patienterne opnåede gode resultater: 83 procent af øjnene, der indgik i studiet, viste en stabil eller forbedret synsstyrke ved brug af faricimab hver ottende uge. En signifikant andel på 94 procent angav stabilitet eller forbedring i pigmentepitelafløsning, 72 procent fastholdt et behandlingsinterval på otte uger, og 20 procent udvidede til 10-ugers intervaller. Fem procent vendte tilbage til deres oprindelige behandling på grund af sygdomsforværring.

Op til fordobling af behandlingsintervallet

Hidtil har datagrundlaget for behandling med faricimab været behandlingsnaive patienter. Forud for konverteringen til faricimab var det gennemsnitlige antal injektioner med anti-VEGF blandt patienterne 28,3. 92 procent af injektionerne blev givet med fire eller seks ugers mellemrum. 68 procent var kun blevet behandlet med en type lægemiddel, overvejende aflibercept (87 øjne) og ranizumab (10 øjne), mens en mindre procentdel (7 procent) fik brolocizumab. Hvis blot 50 procent af øjne skifter til faricimab og fortsætter med otte ugers behandlingsintervaller, så vil der være en signifikant gevinst i forhold til kapacitet og øget mulighed for at henvise flere patienter, lyder det i studiets konklusion.  

Øjenlæge, ph.d., lektor Anna Stage Vergmann fra Odense Universitetshospitals Øjenafdeling E. udpeger også et studie omhandlende våd AMD og faricimab som et af de studier, hun vil fremhæve fra EURETINA 2023. Toårsdata viser, at synsmæssige og anatomiske forbedringer opnået under behandlingen kan vedligeholdes, når man er overgået til individualiseret faricimab-dosering.

”Dette studie er relevant og interessant, da det viser, at resultaterne fra fase III-studierne TENAYA/LUCERNE også kan appliceres til virkelige patienter, og at det tyder på, at man med faricimab kan forlænge behandlingsintervallerne for patienter med våd AMD grundet dets længere virkningstid,” siger Anna Stage Vergmann.

Et af tre ligestillede anti-VEGF-præparater i Danmark

Medicinrådet har i foråret anbefalet, at faricimab bliver ligestillet med aflibercept og ranibizumab til behandling af våd AMD. Det nye lægemiddel giver længere behandlingsintervaller for patienterne, men det bliver – ganske atypisk – en individuel vurdering for hver region, om man faktisk vil tage den nyeste type VEGF-hæmmer i brug. 

Det bispecifikke antistof hæmmer modsat de andre ligestillede VEGF-hæmmere to signalveje, både Ang-2 og VEGF-A. Disse indgår i udviklingen af flere sygdomme i nethinden, heriblandt våd AMD. Medicinrådets fagudvalg vurderer, de tre VEGF-hæmmere er lige effektive, hvad effektmålene synstabilisering, gennemsnitlig ændring i synsstyrke og livskvalitet angår. Den væsentlige forskel mellem præparaterne er behandlingsintervallet, og det er op til regionerne at vurdere, om den formodede ekstra pris for faricimab kan opveje sygeplejersketimer, driftsomkostninger, bedre plads i venteværelser og stikkerum samt andre økonomiske faktorer på universitetshospitalerne, hvor man primært behandler for våd AMD. AMGROS har stillet en regnemodel til rådighed, der kan hjælpe regionerne med at lave deres egen individuelle vurdering.

Benjamin Sommer Thinggaard er hovedforfatter af et nyt studie, der har fundet, at antallet af danske patienter, som i løbet af de næste fem år vil få brug for anti-VEGF-behandling, vil stige med 50 procent.

”Det er overraskende, at vi ser ind i en så stor stigning på den relativt korte bane, som vi gør,” sagde Benjamin Sommer Thinggaard fra Odense Universitetshospital i den forbindelse i en pressemeddelelse.

Den næste mulige landvinding er, ifølge Benjamin Sommer Thinggard, en slags reservoir, man opererer ind i øjet. Reservoiret indeholder injektioner således, at patienten alene skal have reservoiret fyldt op i ny og næ med endnu færre hospitalsbesøg til følge. Denne metode blev også omtalt ved EURETINA 2023. Benjamin Sommer Thinggaard tilføjer imidlertid, at denne metode fortsat mangler at blive afprøvet i kliniske studier, hvor blandt andet virkningen og ikke mindst risikoen for infektion og ubehag hos patienten skal afklares yderligere.