Dansk studie estimerer for første gang nogensinde udbredelsen af geografisk atrofi i Norden
Der er i dag godt 160.000 patienter i Norden med geografisk atrofi (GA), og tallet vil vokse til knap 280.000 i 2050, fremskriver danske forskere.
Forskerne estimerer også, at godt 90.000 med GA i Norden er potentielle kandidater til behandling med en C3-komplementhæmmer – et tal som vil vokse til godt 150.000 i 2050. De friske giver tal sundhedsvæsnet en kvalificeret mulighed for at indrette sig på fremtiden, da man ikke før har lavet en tilsvarende prognose, mener studiets førsteforfatter:
”Der er er meget diskussion om behandling af geografisk atrofi. Men hvis vi skal kunne diskutere, skal vi også kende omfanget af behandlingsbehovet. I offentligt finansierede sundhedssystemer som dem, vi har i Norden, er det vigtigt at vide, hvor mange patienter der er, og hvor store ressourcer der skal allokeres, hvis man vælger at indføre behandlingen. Vores studie bringer tal på bordet til den del,” siger Andreas Vangsted, der er reservelæge på Rigshospitalets Afdeling for Øjensygdomme.
Det danske studie er udgivet i tidsskriftet Acta Ophthalmologica, og det bygger på en metaanalyse og fremskrivninger foretaget ved hjælp af det europæiske statistikbureau Eurostat. Forskerne bag vurderer potentiel egnethed til behandling ved at sammenholde GA med inklusionskriterier for fase III-studier om pegcetacoplan, der har vist reduktion i væksten af GA med C3-hæmmeren. Derudfra har man beregnet, hvor stor en andel af populationen, der kandiderer til denne form for intravitreal terapi. I Danmark estimeres tallet til knap 20.000 patienter i dag, stigende til godt 30.000 patienter i 2050.
I dag er de to komplementhæmmere, pegcetacoplan (Syfovre) og avancincaptad pegol (Izervay), godkendt i USA til behandling af GA.
Danske øjenlæger er ikke afklarede i spørgsmålet om, hvorvidt de FDA-godkendte behandlinger med C3/C5-hæmmere er ønskværdige at implementere i en dansk praksis ud fra de nuværende effektmål: Studierne viser ikke nogen målbar effekt på synet. Effekten ses alene, når man måler atrofien anatomisk på skanninger.
Professor, overlæge Michael Larsen fra Rigshospitalets Afdeling for Øjensygdomme og Københavns Universitet har tidligere opridset nogle af de mange faktorer, man skal tage højde for ved C3/C5-hæmmere. Han udtalte sig specifikt om C5-hæmmeren avancincaptad pegol.
”Som øjenlæge hilser man naturligvis et nyt værktøj velkommen med glæde, men det bliver svært at beregne, hvad en sådan behandling må koste, hvis den stadig skal være omkostningseffektiv. Effektiv behandling vil formentlig kræve én injektion per øje per måned, formentlig i resten af patientens liv. Ud over udgifterne til medicin og injektioner vil der således være basisomkostninger på flere tusinde kroner per måned, som også skal dækkes ind i en lønsomhedsanalyse,” har Michael Larsen således tidligere skrevet til Oftalmologisk Tidsskrift.
Også forskerne bag meta-analysen påpeger i deres konklusion, at tallene bør rejse en debat om effekt, forventninger, prioritering, pris og klinisk organisering.