Metaanalyse: GLP1’ere kan øge risikoen for diabetisk øjensygdom
Behandling med GLP-1-receptor agonister (GLP-1-RA) ser ud til at øge risikoen for diabetisk retinopati i det tidlige stadie. Både øjen- og diabeteslæger er opmærksomme på problemstillingen, men de er ikke synderligt bekymrede.
Metaanalysen har inkluderet 93 studier, som alle har sammenlignet et GLP-1 (glucagon-like peptid-1)-præparat med enten placebo, insulin eller oral antidiabetisk behandling. Studiet viser, at der er en signifikant korrelation mellem behandling med GLP-1-præparater og diabetisk retinopati i tidligt stadie (RR = 1,31, 95% CI) og nethinderelaterede bivirkninger (RR = 1,29, 95% CI) sammenlignet med placebo.
På Rigshospitalet i Glostrup er man opmærksom på problemstillingen.
”Det har vist sig, at stofgruppen er et potent middel til at sænke blodsukkeret, og derfor ser vi nogle patienter, som har forværring i deres retinopati. Primært drejer det sig om makulopati” siger Javad Hajari, ledende overlæge og ph.d. fra Rigshospitalets afdeling for Øjensygdomme og leder af Medicinsk Retina-team.
Ikke alarmeret
Javad Hajari er dog på ingen måde alarmeret af det aktuelle metastudie.
”Vi ved fra gamle studier om insulin, at et hurtigt nedreguleret blodsukker gav forværring af retinopati, så jeg tænker, vi står med et lignende fænomen. De gamle studier viste, at gruppen af patienter, som blev hurtigt nedreguleret, fik forværring af deres retinopati på den korte bane, men at de over tid havde en bedre prognose for at bevare synet,” siger Javad Hajari.
”Nu til dags har vi flere effektive behandlinger, som kan få ro på den diabetiske øjensygdom. Her tænker jeg primært på intravitreal injektion med et anti-VEGF-præparat. Derfor vil jeg ikke sige, at jeg er bekymret, for så længe vi er opmærksomme på, at der kan opstå forværring, vil vi kunne få sygdommen i ro i den – så at sige – akutte fase. I det lange løb er det godt, at patienten får et normalt og velreguleret blodsukker.”
Javad Hajari har ikke oplevet patienter i Glostrup, der har udviklet proliferativ diabetisk retinopati efter opstart på GLP-1’ere. Han oplever til gengæld patienter, der har fået udskrevet Ozempic (semaglutid), som har oplevet en forværring af deres retinopati. Han har ikke registreret et stigende antal GLP-1-henvisninger blandt sine patienter – det til trods for, at der den senere tid har været stor almen interesse for Ozempic (til diabetes) og Wegovy (højdosis semaglutid mod overvægt).
”Henvisningsraten er på nogenlunde samme niveau som tidligere,” siger Javad Hajari.
Albiglutid er synderen
Klinisk lærestolsprofessor Toke Bek fra Aarhus Universitetshospital ser også brugen af GLP-1-præparater som et opmærksomhedspunkt, men ikke en bekymring.
”Metastudiet konkluderer, at der er en lidt øget risiko for tidlige øjenforandringer ved brug af GLP-1’eren albiglutid. De tidlige øjenforandringer behøver ikke føre til synstruende og behandlingskrævende forandringer, så denne meddelelse i sig selv er ikke så foruroligende. Derudover anvendes stoffet ikke ret meget i Danmark. Vi skal stadig være opmærksomme på bivirkninger, men præparaternes positive effekter opvejer ulemperne altoverskyggende,” siger Toke Bek.
GLP-1-præparatet albiglutid var det præparat, der drev tendensen i metastudiet, da stoffet var associeret med en højere risiko for diabetisk retinopati i det tidlige stadie (RR = 2,18, 95% CI) sammenlignet med placebo. Albiglutid påvirkede på tilsvarende vis også nethinderelaterede bivirkninger.
Som Toke Bek anfører, er dette præparat, der blandt andet tidligere blev markedsført som Eperzan, så godt som fjernet fra hylderne. Der findes aktuelt ingen præparater med indholdsstoffet albiglutid, når man søger på pro.medicin.dk.
Dyreforsøg viser gavn af GLP1’ere
Oftalmologisk Tidsskrift har også bedt en diabeteslæge forholde sig til metastudiet.
Heller ikke Steno Diabetes Centers professor, Peter Rossing, der har komplikationer som et af sine specialer, mener, der er tale om en skadelig effekt. Hans udlægning af GLP-1’ernes effekt på øjensygdom flugter med øjenlægernes: Problemet er ikke som sådan GLP-1’erne, men det store fald i blodglukose, der kommer med brugen af dem.
”Det var i første omgang primært studiet kaldet Sustain-6 med semaglutid, som viste en lille stigning i retinopati med GLP-1’ere. Man er gået studiet efter i sømmene efterfølgende og konklusionen var, at man skulle være forsigtig med hurtig sænkning af blodsukkeret hos folk med ustabil retinopati. Efterfølgende har man i de fleste GLP-1-studier kontrolleret, om folk havde ustabil retinopati – og så har der ikke været problemer, om end man så i metaanalysen finder en effekt drevet af albiglutid. Mekanismen er formentlig den samme, så analysen ændrer ikke på vores opfattelse af GLP-1’ere” siger Peter Rossing og tilføjer:
”Tidligere er der foretaget dyreforsøg, der omvendt har antydet, at GLP-1’ere faktisk var beskyttende mod retinopati.”
Forfatterne bag det aktuelle metastudie vurderer også, at påvirkningen fra GLP1’erne kan afhænge af demografiske forskelle og varierende klinisk praksis.