Første studie af sin slags: Danske øjenlæger tester semaglutid til patienter med glaukom

Det danske ABSALON-pilotstudie er verdens første kliniske studie, der undersøger effekten af GLP-1-receptoragonisten (GLP-1-RA’en) semaglutid hos patienter med glaukom. Forskerne bag studiet er svært begejstrede for, at det langt om længe bliver en realitet.

ABSALON-studiet er et dobbeltblindet, randomiseret studie, der kommer til at inkludere 63 patienter med glaukom i hver arm. Studiet er netop blevet indledt på Rigshospitalet.

”Det er så spændende, at jeg går og kniber mig selv lidt i armen over, at vi skal lave det her forsøg i Danmark. Vi er så vidt, jeg er orienteret, de første i verden, der laver den her type forsøg. Det er over fem år siden, at vi først fik ideen til studiet, så det har været en lang proces, der i første omgang gik på at skaffe fondsmidler og sidenhen på at få den eftertragtede medicin. Vi fik i anden omgang en større bevilling fra Novo Nordisk Fonden, som vi er meget taknemmelige for, ”siger Miriam Kolko, der er professor ved Københavns Universitet, overlæge på Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet og leder af forskningsgruppen Eye Translational Research Unit.

De inkluderede patienter må ikke have diabetes, men patienterne i den aktive arm behandles efter samme optrapnings-algoritme, som patienter med diabetes behandles efter. De modtager således først 3 mg semaglutid, dernæst 7 mg og endelig 14 mg. Sidstnævnte dosis forbliver patienterne på i fire måneder, og behandles herved samlet set med semaglutid i en periode på 26 uger. Patienter i begge arme vil være i relevant tryksænkende behandling, hvorfor semaglutid vil være en supplementbehandling.

Glaukom-patienter med normalvægt, alder over 45 år og et syn over 0,5 kan inkluderes i studiet. Ud over diabetes må patienterne heller ikke have AMD, alvorlig systemisk sygdom, pancreatitis eller tidligere inflammatorisk øjensygdom. 

Vil måle nerveceller, i første omgang

ABSALON-studiets primære endepunkt er bevaring af øjets indre nerveceller. Dette endepunkt er valgt, da andre brugbare kliniske markører sjældent lader sig aflæse så tidligt, at de kan måles i et pilotstudie af denne type, siger Miriam Kolko.

Resultatet af behandlingen bliver efterprøvet med PhNR, en minimalt invasiv test, der afgør funktionen af den indre nethinde, hvor blandt andre nethindens inderste nerveceller (de retinale ganglionceller (RGC), som man mister ved glaukom, findes. Tidligere studier har vist en forbedring af RGC fra 7,5 til 12,7 procent efter tre måneders behandling med nicotinamid, der er en anden trykuafhængig oral behandling, som aktuelt er i klinisk afprøvning flere steder i verden.

Hvis resultaterne af pilotstudiet viser, at semaglutid har en effekt på glaukom, ser Miriam Kolko for sig, at produktet skal på hylderne også i landets øjenklinikker. ”Vi kan bruge det til de patienter, hvor der er forværring af deres glaukom på trods af relevant øjentryksænkende behandling som dråber, laser eller kirurgi,” siger Miriam Kolko.

Afsæt i registerstudier og Alzheimer-forskning

Studiet har opbakning i flere registerforsøg fra Danmark og fra udlandet.

Et epidemiologisk studie fra Miriam Kolkos forskningsgruppe, der tidligere har været omtalt i Oftalmologisk Tidsskrift, har styrket formodningen om at behandlingstilgangen kan have gang på jord. Dette studie viser, at risikoen for at udvikle glaukom reduceredes med 19 procent hos patienter med type 2-diabetes i behandling med en GLP1-RA. For patienter, der havde været i behandling med GLP-1-RA’er i tre år eller mere blev risikoen reduceret med 29 procent.

Semaglutid er også aktuelt ved at blive undersøgt hos patienter med Alzheimers sygdom. Hypotesen er, at stoffet har en antiinflammatorisk virkning, som vil beskytte nervecellerne og bremse udviklingen af Alzheimers sygdom.

En lignende hypotese er relevant for glaukom, hvor tiltagende studier antyder, at en ubalanceret inflammation kan bidrage til det fortsatte tab af de retinale ganglieceller, som finder sted ved glaukom. Derudover kan vægttabet i sig selv medføre en stabiliseret metabolisme og en direkte nervebeskyttende effekt, som alle er vist at være forbundet med at indtage semaglutid, som også potentielt kan have en positiv indflydelse eksempelvis i form af vægttab, forklarede Miriam Kolko i forbindelse med registerstudiet.

Resultater foreligger sidst i årtiet

Miriam Kolko vurderer, at forskningsresultaterne fra det kliniske pilotstudie vil være klar om fire-fem år.  ”Der er vel en mulighed for, at vi bliver overhalet inden om af et udenlandsk studie. eller at semaglutid ikke gør noget for patienter med glaukom, der ikke har diabetes, men det vigtigste er, at vi som læger og forskere på en hypotetisk baggrund afprøver semaglutids potentiale. Det vil jo være fantastisk, hvis vi kan bremse udviklingen af glaukom hos de patienter, hvor de nuværende øjentrykssænkende behandlinger ikke er tilstrækkelige for at undgå synshandicap,” siger professoren.

Ud over at aflæse effekten af semaglutid på øjets indre nerveceller vil kontrastsynet, livskvalitet og sikkerhed/tolerance udgøre sekundære endepunkter i pilotstudiet. Eksplorative endepunkter vil være bremsning af synsfeltsudfald, strukturel glaukom-progression (OCT-baseret), kapillær perfusion og blodgennemstrømning, metabolisme og infektionstal hos glaukompatienterne.

Hvis det aktuelle studie bekræfter, at semaglutid har en effekt på glaukom, skal yderligere forskning supplere med flere endemål, og det vil også være nødvendigt at se effekten bekræftet i et multicenterstudie.