Professor ser potentiale for GLP-1-RA til grøn stær og andre øjensygdomme
De neuroprotektive egenskaber ved GLP-1-receptoragonisten semaglutid bliver aktuelt gransket i et ph.d.-projekt, der afdækker virkningsmekanismen i prækliniske modeller. Og til efteråret skal den første kliniske afprøvning finde sted. Professor, overlæge Miriam Kolko fra Københavns Universitet og Rigshospitalet ser med semaglutid et potentielt behandlingssupplement til patienter med grøn stær (glaukom) i fremtiden.
Miriam Kolko leder forskningsgruppen Eye Translational Research Unit ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet. Gruppen arbejder aktuelt indgående med semaglutid som potentiel behandlingsstrategi – også til øjensygdomme.
Ph.d.-studerende Zaynab Ahmad Mouhammad, som er del af forskningsgruppen, undersøger lige nu effekten af semaglutid på først nethinder fra mus, dernæst i glaukomlignende rottemodeller og i cellekulturer.
”Vores studier viser overordnet, at semaglutid synes at dæmpe inflammation samtidig med at nervecellerne i nethinden hos dyrene overlever bedre, når vi har behandlet med semaglutid. Derfor peger vores laboratorieforsøg i retning af, at lægemidlet har den positive virkning på øjensygdom, som har været indikeret i registerstudier,” siger hun.
Med en bevilling fra Novo Nordisk Fonden vil Miriam Kolko stå i spidsen for en klinisk afprøvning til efteråret, der skal vise, om semaglutid kan gavne patienter med glaukom. Semaglutid er indtil videre godkendt til behandling af diabetes og overvægt og bliver markedsført af Novo Nordisk under navnene Rybelsus, Ozempic og Wegovy.
Zaynab Ahmad Mouhammad er også førsteforfatter på et review-studie, der omhandler semaglutid og andre GLP1-RA’ere som potentielle supplerende behandlinger til patienter med glaukom, der trods de aktuelle øjentryksænkende behandlinger fortsat bliver synshandicappede og mister synet.
Glaukom er i dag en af de væsentligste årsager til blindhed. Omkring 100.000 danskere er aktuelt i øjentryksænkende behandling for glaukom og i 2040 vil over 112 millioner mennesker globalt have øjensygdommen.
Potentiale til at forebygge blindhed
Et epidemiologisk studie fra forskningsgruppen, der tidligere har været omtalt i Oftalmologisk Tidsskrift, har yderligere styrket mistanken om, at behandlingstilgangen kan have gang på jord. Dette studie viser, at risikoen for at udvikle glaukom reduceredes med 19 procent hos patienter med type 2-diabetes i behandling med GLP1-RA. For patienter, der havde været i behandling med GLP-1-RA’er i tre år eller mere reduceredes risikoen med 29 procent.
Miriam Kolko kalder det et ’wonder drug’, samtidig med at hun understreger, at man som lægestand naturligvis skal lave et randomiseret klinisk studie, før lægemidlet anbefales til en specifik sygdom som glaukom.
Semaglutid er aktuelt ved at blive undersøgt hos patienter med Alzheimers sygdom. Hypotesen er, at stoffet har en antiinflammatorisk virkning, som vil beskytte nervecellerne og bremse udviklingen af Alzheimers sygdom neuroprotektivt.
”En lignende hypotese er relevant for glaukom, hvor tiltagende studier antyder, at en ubalanceret inflammation kan bidrage til det fortsatte tab af nethindens inderste nerveceller, som karakteriserer glaukom. Derudover kan vægttabet, som er forbundet med at indtage semaglutid og andre GLP1-RA’er også potentielt have en positiv indflydelse,” siger Miriam Kolko.
Hun tror på semaglutid som behandlingssupplement til de eksisterende tryksænkende behandlinger, men hun tør ikke satse på et kurativt potentiale. Hun understreger, at glaukom er en multi-faktoriel sygdom.
”Glaukom er, som jeg plejer at sige, en sygdom med en buffet af risikofaktorer. Alder, tryk og genetik spiller ind. Det samme gør inflammation, energimetabolisme og konkurrerende sygdomme eller komorbiditeter. Det antiinflammatoriske aspekt ved semaglutid kan forhåbentlig være gavnligt for patienter med glaukom, der ved en kombination af øjentryksænkende behandling og semaglutid i så fald kan bevare deres synsfunktion hele livet,” siger hun.
”Uanset udfaldet af vores kliniske afprøvning er det vigtigt at forske i supplerende behandlinger, så vi får flere redskaber, der kan forebygge, at de alt for mange patienter med grøn stær ikke udvikler et synshandicap eller bliver blinde.”
Tynde mus og rotter
Rotterne og musene, som Zaynab Ahmad Mouhammad inkluderede i sine kliniske forsøg, blev ifølge forskerne ”piltynde” efter at være blevet injiceret med semaglutid, der også i den brede offentlighed er kendt som et middel, der er forbundet med vægttab og nedsat appetit. Dette faktum giver også nogle begrænsninger for den fremtidige brug af semaglutid og eventuelle fremtidige GLP1-RA’er til blandt andet behandling af øjensygdomme.
”Der vil være meget tynde mennesker, hvor vi skal være varsomme med at give GLP1-RA’er, da de simpelthen kommer til at knække midtover. Men som al anden medicin skal man naturligvis individualisere behandlingen til den enkelte patient,” siger Miriam Kolko.
Oftalmologisk Tidsskrift: Har I nogle betænkeligheder ved at kaste jer over et stof, der er omgærdet af en vis kontrovers og diskussioner om samfundsøkonomi, hvad fedme- og diabetesbehandling angår?
”Nej, ikke hvis det viser sig, at semaglutid og potentielt andre GLP1-RA kan forebygge synshandicap og blindhed hos patienter med glaukom. Man skal naturligvis altid se på patienten som helhed. Men kan vi bremse den grønne stær og bevare synsfunktionen hele livet, er det jo lykkeligt,” siger Miriam Kolko.