Hædret professor: Vi har brug for mere patientnære endemål

Professor Torben Lykke Sørensen gav årets Acta 100 Year Honorary Lecture på årets DOS Efteruddannelseskursus i Kolding. Her slog han et slag for, at øjenlæger husker at inddrage patient-relevante endemål i deres forskning.

Han er en af landets førende eksperter inden for våd AMD. Og til Dansk Oftalmologisk Selskabs Efteruddannelseskursus i marts 2024 blev han hædret for sit virke som forsker i form af en guldmedalje overrakt af Dansk Oftalmologisk Selskab og tidsskriftet Acta Ophthalmologica.

Torben Lykke Sørensen har sit navn stående på utallige forskningsartikler, der omhandler blandt andet biometriske okulære endemål som nethindetykkelse og måling af afstandssyn. Men under sin tale ved DOS Efteruddannelsesskursus brugte han lejligheden til at minde sine kolleger i sekundærsektoren om, at det er vigtigt at huske på at lave forskning, patienterne kan bruge – også når de har forladt hospitalskonsultationen.

”Måske er patientens nethinde pæn igen og opfylder de endemål, vi som specialister har fokus på. Men hvad hjælper det, hvis patienten stadig er synsforstyrret i sin hverdag? Han eller hun kan måske ikke længere sætte sig med en bog eller lave håndarbejde,” siger Torben Lykke Sørensen.

”Jeg sidder på et hospital, og er derfor langt væk fra patienterne i deres hverdag. Men det er ude i hverdagen, at effekten af vores behandling skal komme til sin ret. Derfor kunne det være fedt, hvis vi også som hospitalslæger kunne imødekomme patienterne og deres behov og prioriteter i hverdagen i højere grad, end vi gør nu.”

Andre kompetencer i spil

Torben Lykke Sørensen advokerer for, at man inden for den oftalmologiske forskning bliver bedre til at inkludere mere patientnære endemål såsom generel sundhed, social funktion og mental trivsel. Det er endemål, der ofte vil have en mere kvalitativ karakter end de mål, der præger store dele af hans egen publikationsliste. Han fremviste til DOS Efteruddannelseskursus eksempler på artikler, der viser, at hans forskningsenhed allerede er undervejs. Til foredraget kunne han fremvise publicerede studier, der har undersøgt sammenhængen mellem komorbiditet og synsrelateret livskvalitet, sundhedskompetencer blandt patienter med kronisk øjensygdom samt et studie, der har undersøgt i hvor høj grad patienter i anti-VEGF behandling er i stand til at køre bil.

”Det er nogle andre forskningskompetencer, der skal i spil. Jeg er selv hospitalslæge opvokset i én bestemt forskningstradition. Men vi har brug for input også fra andre fag, der kan lære os om det kvalitative, og hvad der faktisk betyder noget for mennesker. Der skal vi flytte os selv hen, uden at det sker på bekostning af den naturvidenskabelige ballast,” siger Torben Lykke Sørensen.

Oftalmologisk Tidsskrift: Det kan næsten lyde en smule – i mangel af bedre ord – populistisk, og som om du vil gøre det hele mere lettilgængeligt for borgerne? Vil der ikke sidde forskere i hvid kittel og frygte, at det her patientfokus kan udvande en stolt naturvidenskabelig forskningstradition?

”Jeg er selv basalforsker med fokus på immunologi og receptorer og alt det der. Men vi kan godt holde fast på alt dette og samtidig indse, at patienter muligvis forholder sig anderledes til deres sygdom og deres liv, end vi nødvendigvis gør. Det mener jeg, er helt ukontroversielt og kan ikke se, at det har noget med populisme at gøre,” siger Torben Lykke Sørensen.

En forandret lægerolle

Torben Lykke Sørensen er sideløbende med sit oftalmologiske virke overlæge på Sjællands Universitetshospital samt studieleder på medicinstudiet ved Københavns Universitet.  

”Vores afsæt er de syv lægeroller. Den akademiske del af lægerollen handler også om at have indsigt i andre videnskabers rolle i sundhedsudviklingen. Vi vil derfor gerne på Københavns Universitet styrke forskningsintegrationen og processen omkring den kliniske beslutningstagning, omkring etik og videnskabsteori. Derfor samarbejder vi også med andre medicinstudier i landet om at lave en national kompetenceprofil. Vi står på et naturvidenskabeligt fundament, men viden er blevet demokratiseret, så vi skal kunne andre ting også,” siger Torben Lykke Sørensen.

Det er vigtigt for ham at understrege, at han ikke ønsker at blive forbundet med en ’ud af elfenbenstårnet’-dagsorden. Perspektiverne, han omtaler, mener han selv, er en del af hverdagen i det nære sundhedsvæsen.

”Jeg ønsker med modtagelsen af den her medalje at markere, hvad der er væsentligt for mig. Hvordan jeg tænker, så det bliver meningsfuldt og sjovt at være øjenlæge. Jeg tror også, at mange praktiserende øjenlæger vil genkende mit budskab. De får patienter tilbage, der er afsluttet på hospitalet med tør nethinde, men patienten kan måske stadig ikke køre bil,” siger Torben Lykke Sørensen.

DOS Efteruddannelseskursus blev afholdt den 3. til 5. marts i Kolding.