Brug af NSAID-dråber mod stressøje er en bjørnetjeneste

Den rette behandling for central serøs chorioretinopati (CSC) er i restordre og har været det siden 2021. NSAID-dråber er foreslået som alternativ. Forskere fra Rigshospitalet har dog vist, at de ikke virker på den udbredte øjenlidelse.  

De har i en metaanalyse afdækket effekten af non-steroide antiinflammatoriske øjendråber baseret på 13 studier, der til sammen har inkluderet 994 patienter. Resultatet viser en statistisk signifikant, men klinisk irrelevant BCVA (best corrected visual acuity) på -0,04 logMAR (95% CI: −0,07 til −0,01 logMAR; p=0,01) ved én måneds follow-up. Forbedringen blev statistisk insignifikant ved tre måneders follow-up (−0,03 logMAR; 95% CI: −0,06 to 0,003 logMAR; p=0,08).

NSAID-dråberne anvendt i de tilgrundliggende studier var (hvor angivet) bromfenac 0,09%, diclofenac 0,1%, ketorolac 0,4% og 0,5%, pranoprofen 0,1%, og nepafenac 0,1% og 0,3%.

Den rette behandling for CSC er halvdosis fotodynamisk terapi, men verteporfin, der anvendes som fotosensibilitator, er i restordre. På Rigshospitalet, hvor metaanalysen er udført, modtager man kun løbende en smule af denne type medicin, som lægerne må prioritere blandt patienterne, siger forskerne bag studiet.

”Det er en frustrerende situation særligt for patienterne, men også for øjenlæger. I en mangelsituation er vi nødt til at prioritere den knappe mængde medicin og behandling til de mest trængende. Og jeg forstår frustrationen, når der derved opstår ventetid på en behandling, vi ved, virker. Men giver vi patienterne NSAID-øjendråber, gør vi dem en bjørnetjeneste. Det virker ikke mod stressøje, og i stedet udsætter vi dem for risikoen for medicinbivirkninger”, siger Andreas Vangsted, der er reservelæge på Rigshospitalets Øjenafdeling.