Patientens indstilling til anti-VEGF-behandling påvirker livskvalitet
En ny spørgeskemaundersøgelse indikerer, at patienter med våd AMD, der selv oplever en positiv effekt af anti-VEGF-injektioner, har en bedre synsrelateret livskvalitet end patienter, hvor det ikke er tilfældet.
Studiet, som er publiceret i AJO International, inkluderer 348 patienter med en medianalder på knap 80 år, der i efteråret 2023 blev bedt om at vurdere selvoplevet livskvalitet vurderet ud fra det såkaldte Macular Dependent Quality of Life-spørgeskema. Konklusionen lyder, at et godt syn og muligheden for at køre bil er associeret med øget synsrelateret livskvalitet hos patienter med våd AMD. Tallene viser ydermere, at en oplevet effekt af anti-VEGF-behandlingen fordobler sandsynligheden for høj synsrelateret livskvalitet.
”Livskvalitet bør i den ideelle verden være et centralt parameter at måle behandlingseffekt på, når vi taler om behandling af sygdomme, som ikke er direkte livstruende,” siger H-læge Benjamin Sommer Thinggaard fra Øjenafdeling E ved Odense Universitetshospital, der er førsteforfatter på studiet og aktuelt skriver på en ph.d. om våd AMD set ud fra patienternes perspektiv.
At være mand var associeret med synsrelateret livskvalitet over gennemsnittet (OR 1,65, 95 % CI 1,04-2.63) Andre faktorer var BCVA over 0,5 i det bedste øje (OR 11,16, 95 % CI 4,24-29.35), bevaret mulighed for at køre bil (OR 3,35, 95 % CI 1,80-6.26) og en oplevet effekt af behandlingen (OR 2,15, 95 % CI 1,07-4,34).
Den reducerede synsrelaterede livskvalitet blandt patienter, der ikke oplever behandlingsvirkning –især hos patienter med et syn over gennemsnittet – er vigtig at holde sig for øje i det daglige kliniske arbejde, skriver forskerne bag studiet.
Brug for flere kliniske undersøgelser
Patienter bliver ofte stillet spørgsmål om, hvordan de opfatter effekten af behandlingen under deres besøg på hospitalet. Der er dog ingen konsensus blandt øjenlæger om brugen af denne information. Den korrelation, der blev fundet i studiet mellem synsrelateret livskvalitet og opfattelsen af behandlingseffekt, antyder potentialet i nærmere at undersøge, hvordan en sådan viden kan bruges som et redskab. Det kan hjælpe øjenlæger til at afgøre, hvem der vil have gavn af at fortsætte anti-VEGF-behandlingen, og hvem der ikke vil grundet manglende gevinst i form af synsrelateret livskvalitet, foreslår forskerne i studiets diskussionsafsnit.
Oftalmologisk Tidsskrift: Hvordan skal det konkret udmøntes? Skal man indstille behandlingen, hvis patienten har et fint syn og ikke oplever behandlingseffekt?
”Det vil kræve flere kliniske undersøgelser at bestemme, hvordan fornemmelse af behandlingseffekt kan bruges. Der er dog eksempler på patienter, som har fået adskillige behandlinger uden selv at have en fornemmelse af om behandlingen virker eller ej. Vi ved generelt lidt om, hvad der vil ske blandt disse patienter i forhold til deres synsrelaterede livskvalitet, hvis man forsøgte at pausere og efterfølgende stoppe deres behandling,” siger Benjamin Sommer Thinggaard.
”Hypotesen kunne være, at patienter, som i forvejen har svært nedsat syn, potentielt vil opnå en øgning i synsrelateret livskvalitet ved udsigten til færre hospitalsbesøg og mindre fokus på øjensygdom, trods en nedgang i synsstyrke.”
Patienternes perspektiv er enormt vigtigt at tage med, især når der er tale om en så krævende behandling som anti-VEGF, der koster samfundet mange ressourcer, har Benjamin Sommer Thinggaard tidligere udtalt til Oftalmologisk Tidsskrift.