Øjemodel kan forbedre transplantation af hornhinder

Unge forskere fra DTU har udviklet en øjemodel, som Rigshospitalets oftalmologer fremover vil bruge til at optimere transplantation og andre behandlinger af hornhinder. 

Den ny øjemodel efterligner det tryk og den temperatur, der findes i det forreste øjenkammer. 

”Vi ser frem til at anvende modellen i afdelingens kommende forskning. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at det på sigt vil komme vores patienter til gode, at vi nu har denne mulighed,” siger Javier Cabrerizo. der er overlæge og klinisk lektor på Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet i en pressemeddelelse. 

600 hornhindetransplantationer foretages årligt i Danmark, hovedparten som behandling af Fuchs endoteldystrofi. Ved en transplantation bliver det syge cellelag på hornhindens bagside fjernet og erstattet af donorvæv. I øjeblikket sikres donorvævets vedhæftning bag på hornhinden med en lille luftboble. 

Måske en anden løsning

Men måske er en helt anden løsning bedre, overvejede man på Rigshospitalet.  

Øjenlægerne henvendte sig derfor til DTU Mekaniks afdeling for produktudvikling for at høre, om man i fællesskab kunne udvikle en model af det forreste øjekammer, der gjorde det muligt at forske i, hvordan en menneskelig hornhinde bedst trives efter en transplantation,” fortæller Javier Cabrerizo. 

Målet var at udvikle en model, der var i stand til at holde en hornhinde i live i seks døgn. 

”Det lykkedes og er tilstrækkelig tid til, at vi kan iagttage, hvordan cellerne på hornhindens bagerste lag reagerer efter en transplantation,” siger Javier Cabrerizo. 

Ud over tryk og temperatur skulle flowet af væske til hornhindens bagside sikres, og der skulle udvikles en løsning, som svarede til den tårefilm, der sidder på forsiden af hornhinden. ”Endelig skulle modellen kunne understøtte fasen efter operationen, hvor patienten først ligger ned og senere sidder og står op,” forklarer Nicklas Werge Svendsen fra DTU Mekanik, der har stået for udviklingen af modellen, i en pressemeddelelse.