Danske Regioner svarer på kritik: Samarbejde mellem praktiserende øjenlæger og optikere er gavnligt

Henviste borgere fra optikerne spilder ofte praktiserende øjenlægers tid og forlænger ventelisterne, lyder kritikken fra praktiserende øjenlæger. Danske Regioner fastholder, at samarbejder mellem optikere og praktiserende øjenlæger på nogle områder er gavnligt.

Praktiserende øjenlæger har over for Oftalmologisk Tidsskrift rettet kritik af de mange henvisninger, de modtager fra optikere, som har foretaget såkaldte sundhedstjek på deres kunder. Optikernes sundhedstjek bør, ifølge de praktiserende øjenlæger, ikke blåstemples som noget, der har reel sundhedsfaglig værdi. De er ofte unødige, og et resultatet af insisterende kunders krav om en hurtig tid, lyder kritikken.

Danske Regioner er én af de aktører, som i øjeblikket udforsker snitfladen mellem optikerne og øjenlægerne. Det sker blandt andet i et pilotprojekt omhandlede brug af telemedicin. Projektet er udtænkt med det formål at komme nogle af de stigende kapacitetsudfordringer på øjenområdet til livs.

I regi af Danske Regioner blev der således i foråret nedsat en taskforce for øjenområdet bestående af et bredt udvalg af aktører. Taskforcen kom med ti anbefalinger, hvoraf den ene omhandlede et forsøg med telemedicin i optikerbutikker. 

”Formålet med det telemedicinske tiltag er at aflaste øjenlægerne, ikke at give dem mere overflødigt arbejde med unødvendige sundhedstjek. Forsøget handler kun om våd AMD, som er den væsentligste årsag til ny blindhed i Danmark og formodentligt den synstruende tilstand, som er mest egnet til telemedicinsk diagnostik,” lyder det i et skriftligt svar fra Danske Regioner.

Projektet er endnu ikke sat i gang og det er endnu ikke besluttet, i hvilke optikerbutikker det skal foregå.   

En telemedicinsk sluse

Danske Regioner skriver videre, at ved den eksisterende diagnostiske indsats i optikerbutikkerne skal patienter med våd AMD forbi en praktiserende øjenlæge for at komme i behandling, og det belaster øjenlægens akutte tider.

”Ved dette forsøg oprettes en telemedicinsk sluse, som direkte kan tage imod billeder taget som led i optikerbutikkernes eksisterende aktiviteter. Det er ikke hensigten at udvide den billeddiagnostiske aktivitet i optikerbutikker. Finder optikeren et tilfælde af nydiagnosticeret behandlingskrævende våd AMD, kommer patienten direkte på hospitalet og bliver behandlet i løbet af få dage, helst samme dag. Nettoeffekten skulle derfor blive en mindre belastning af de praktiserende øjenlæger, og specielt af deres akutte tider,” skriver Danske Regioner.

Oftalmologisk Tidsskrift har også rakt ud til hospitalsøjenlæger for at høre deres opfattelse af problemstillingen. Cheflæge Anders Kruse fra Øjenafdelingen Aalborg Universitetshospital oplever ikke problemet nå ind på sin klinik.

”Jeg tror, at de praktiserende øjenlæger skærmer os en del. Jeg oplever hverdagen som ret ukompliceret i forhold til de lokale optikere. Vi har dog enkelte forløb, hvor en undersøgelse hos en optiker medfører stor panik med aktivering af lægevagt og øjenafdeling uden gyldig grund, men det er ikke tit,” skriver Anders Kruse i en mail til Oftalmologisk Tidsskrift.

”Samtidig synes jeg, at det grundlæggende er problematisk, at optikere indfører en screening ad bagdøren. Screening for sygdom er en alvorlig sag og skal gøres efter nøje overvejelse med stor omtanke, hvor hele værdikæden for patienterne og samfundet tænkes med,”

Speciallæger arbejder ikke gratis

Danske Regioner introducerer optiker-samarbejde med det formål at nedbringe et generelt pres på øjeområdet i Danmark. Men det er ikke en løsning, de praktiserende øjenlæger køber. Praktiserende øjenlæge Thomas Ege ønsker sig derimod en ændret aftale med regionerne fremfor telemedicinske projekter og optiker-samarbejde. Han ser en ændret økonomisk ramme som mere attraktiv end kommercielle samarbejdspartnere i den kliniske hverdag.

”Jeg kunne sagtens se de nødvendige patienter i min klinik, hvis jeg måtte for regionerne. Men jeg har en økonomisk ramme fastsat af regionerne, og jeg ser allerede mange flere patienter, end der er afsat økonomi til. Det betyder, at jeg ender med at se et betragteligt antal patienter gratis,” har praktiserende øjenlæge Thomas Ege udtalt til Oftalmologisk Tidsskrift.

”Det er bestemt ikke særligt motiverende næsten hver dag at bruge sin frokostpause og at komme senere hjem end planlagt – og så samtidig blive reduceret i honorar. Jeg er ret overbevist om, at ventetiderne hos landets øjenlæger ville blive drastisk reduceret, hvis regionerne fjernede de klausuler. I hvert fald er jeg sikker på at pengene er brugt bedre der, end ved at indføre et ekstra lag ude i optikerbutikkerne.”

Hertil svarer Danske Regioner, at der i overenskomsten om speciallægehjælp – ligesom på alle andre praksisområder – er fastsat en økonomisk ramme, som patienterne kan behandles indenfor. Størrelsen på rammen forhandles i de overenskomstforhandlinger der foregår mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og i dette tilfælde Foreningen af Speciallæger (FAS) hvert tredje eller fjerde år, alt afhængigt af området.

Hvordan den overordnede økonomi fordeles inden for specialerne, er ikke noget RLTN er involveret i, skriver Danske Regioner.

”Regionerne siger således ikke til de praktiserende øjenlæger, at de ikke må lave mere. Ligesom øjenlægerne ikke arbejder gratis. Der er en såkaldt knækgrænse, som betyder, at når en praktiserende speciallæge når en vis indtjening, de faste udgifter og andet er betalt, så sænkes honoraret for de efterfølgende ydelser, men det er ikke gratis,” lyder det i et svar udsendt fra Danske Regioners pressetjeneste.

Danske Regioner tilføjer, at det i den nyeste omkostnings- og indtjeningsundersøgelse for speciallægepraksis, som dækker indtjeningen i 2021, er opgjort, at man som praktiserende øjenlæge har en indtjening, efter alle omkostninger er betalt på gennemsnitligt 2.253.767 kroner om året. Det dækker kun patienter under overenskomsten – og altså ikke private patienter, forsikringspatienter og egen-betalere, tilføjer Danske Regioner.

Penge kunne være brugt bedre

Peter Jeppesen er som praktiserende øjenlæge og formand fra Danske Øjenlægers Organisation en af de øjenlæger, der har været med til at rejse kritikken af optikernes henvisninger. Han er blevet forelagt svarene fra Danske Regioner og skriver følgende som kommentar til projektet med telemedicin til våd AMD.

”Det bliver interessant at se, hvor mange de finder. Umiddelbart vil jeg tro, at omkostningen for at finde en våd AMD-patient i dette setup bliver mellem 500.000-1.000.000 kroner, når man regner udgifter til apparatur og speciallægetid på sygehuset til tolkning af de indsendte undersøgelser, men det håber jeg, at den økonomiske betragtning også inddrager.”

Det, som belaster praktiserende øjenlæger, er ikke patienter med våd AMD, da det er en forholdsvis sjælden sygdom, skriver øjenlæge-formanden. Hver øjenlægepraksis i snit har 5-25 nye patienter med våd AMD om året, vurderer Peter Jeppesen med henvisning til forskellige studier.

”Min forventning er, at de cirka ti optikerbutikker ikke kommer til at fange ret mange med våd AMD. Men at de vil bruge det i deres markedsføring, at de deltager i et projekt og få flere kunder i butikken og sælge flere briller i den forbindelse, er nok sikkert. De cirka 4.000.000 kroner, hvad jeg vil anslå, at projektet kommer til at koste, ville hos de praktiserende øjenlæger have gjort, at mindst 5.000 flere patienter kunne have været undersøgt,” skriver Peter Jeppesen.  

Hvad angår regionernes honorar-ramme, anerkender Peter Jeppesen, at der foregår en form for udligning mellem de specialer, som overproducerer og de, som ikke når deres ramme.

”Men samlet set har speciallægerne de sidste år leveret flere sundhedsydelser end den økonomiske ramme dækker, og så bliver vi reduceret i honorar. Vi betaler overproduktionen tilbage ved at få lavere ydelser for det næste leverede arbejde,” skriver han.

Én ekstra patient om året

Øjenlæge Danson Muttuvelu er én af de øjenlæger, som har erfaring med samarbejder på tværs mellem optikere og praktiserende øjenlæger. Siden 2018 har han stået bag et teleoftalmologisk samarbejde mellem et øjenlæge-netværk og optikerkæden Louis Nielsen. Samarbejde betyder, at Louis Nielsen sender sager fra sundhedstjek, hvor der synes at være fund eller mistanke om øjensygdom, til evaluering i det såkaldte MitØje-netværk. Her vurderer én af de for tiden 12 erfarne tilknyttede øjenlæger, om der er grundlag for henvisning til praktiserende øjenlæge, om sagen skal følges op senere, eller endelig om der blot er tale om for eksempel artefakter og dermed ikke øjensygdom.

I Danson Muttuvelus seneste publicerede studie baseret på 12 måneders opgørelse blev 328.407 synstest med sundhedstjek til 9.938 evalueringer i øjenlægenetværket og af disse skulle 1.938 patienter ses af en praktiserende øjenlæge. Med 162 praktiserende øjenlæger med aftale med sygesikringen er det lige knap 12 patienter på årsbasis eller én patient om måneden.

”Det kan derfor umuligt være henvisninger fra MitØje og optikerkæden Louis Nielsen, der presser øjenlægerne, som de beskriver. Omfanget med cirka en patient månedligt i gennemsnit er jo beskedent. Jeg sætter faktisk en ære i at have været med til at etablere en teleoftalmologisk løsning, der sikrer validiteten og relevansen af disse henvisninger til mine kolleger i øjenlægepraksis,” siger Danson Muttuvelu.

Han tilføjer, at han kun kan kommentere på den del af optiker-øjenlæge henvisningsbilledet, som han kender til via samarbejdet med Louis Nielsen. Også Optikerforeningen, der repræsenterer faget mere bredt, har svaret på kritikken fra de praktiserende øjenlæger.

Læs Optikerforeningens svar her

Peter Jeppesen medgiver, at praktiserende øjenlæger ikke får så mange henvisninger fra de optikere, som har fået deres henvisninger tjekket hos øjenlægenetværket. De modtager til gengæld en del henvisninger fra Louis Nielsen direkte, som ikke har været gennem netværket.

”Heraf er der også en del, som ikke er relevante med patienter, som ikke har gener og egentlig ser næsten normalt, men hvor optikeren vil have tjekket øjnene for grå stær, inden de laver briller. Dette er spild af vores og patienternes tid, da grå stær patienter uden symptomer ikke skal opereres,” skriver han.