Praktiserende øjenlæger døjer med overrend af optikerhenviste
Henviste borgere fra optikernes sundhedstilbud spilder praktiserende øjenlægers tid og forlænger ventelisterne. Vi har ikke tid til at kigge på raske mennesker, der blot har alderssvarende tilstande, lyder det fra flere praktiserende øjenlæger.
Nathalie Eisbo, indehaver af Strandvejens Øjenklinik i Charlottenlund, er én af de praktiserende øjenlæger, som er frustrerede over et overrend af optikerhenviste borgere i klinikken. Hun understreger, at mange optikere er samvittighedsfulde og dygtige til deres arbejde. Det ændrer dog ikke på, at de mange henvisninger ofte bebyrder en allerede travl hverdag.
”Vi har desværre en del patienter, som kommer uden af have gener, men fordi optikerne henviser dem, da patienten eksempelvis har lidt grå stær. Disse patienter ser ofte ret godt. De har ikke gener og skal derfor ikke opereres. Det er spild af både patientens og øjenlægernes tid. Der er klare kriterier for, hvornår jeg må henvise til grå stær-operation, og i den mellemliggende tid, hvor patienten kun har en smule stær, så er der ingen grund til at han eller hun kommer i min klinik,” siger Nathalie Eisbo, der har været praktiserende øjenlæge i 10 år og oplever problemet som stigende.
Også Danske Øjenlægers Organisations formand Peter Jeppesen ærgrer sig over for mange optikerhenviste i Nordjylland, hvor han har været praktiserende øjenlæge i otte år.
”Det er med til at forlænge vores ventelister. Der kommer selvfølgelig enkelte relevante henvisninger ud af optikerbesøgene, men desværre også mange unødvendige og ofte meget insisterende patienter, som kræver en hurtig tid,” siger Peter Jeppesen.
”Det belaster os med alle de såkaldte sundhedstjek, som optikerne tilbyder deres kunder. De laver mange forskellige øjenundersøgelser, men er i ringe grad i stand til at tolke deres undersøgelser og hvis disse er af dårlig kvalitet eller fejltolkes, ender disse patienter også hos os uden egentlig at have et synsmæssigt problem.”
Peter Jeppesen fortæller Oftalmologisk Tidsskrift, at der er taget initiativ til at indsamle data fra de praktiserende øjenlægers klinikker de næste to måneder, så det bliver muligt at sætte tal på problemet.
Optikere indfører screening uden aftale med sundhedsmyndighederne
Thomas Ege har været øjenlæge i Randers i over 13 år. Han tilslutter sig kritikken af optikernes sundhedstjek og hyppige henvisninger genereret på baggrund af fundusbilleder og synsfeltsundersøgelser, samtidig med at han ligeledes understreger, at han har stor respekt for det optiske fagspeciale.
” Jeg synes, det er svært at stole på de henvisninger, som kommer på baggrund af et fundusfotografi eller en synsfeltsscreening. Det er min erfaring, at værdien af det, der står på henvisningen, er meget lille. Det ender altid med, at jeg giver disse patienter en hurtig tid, men jeg synes, det er ret sjældent, der er noget alvorligt galt. Jeg ville sætte meget større pris på, at der var foretaget en grundig undersøgelse af synsstyrke, synsfelt for hånd, og at optikeren havde benyttet de tricks og metoder, som netop den faggruppe er rigtigt dygtige til. Hvis jeg skal sætte det på spidsen, synes jeg slet ikke, OCT og fundusfotografering har nogen plads hos optikerne,” siger Thomas Ege.
Han oplever også mange patienter, der i forvejen er i et forløb på hans øjenlægeklinik, bliver sendt til ekstra øjenlægetid af en optiker.
”De skal pludselig have en hurtig tid på trods af at de muligvis allerede har en tid om et par måneder. Nogle gange har de muligvis ikke oplyst til optikeren, at de allerede ser en øjenlæge. Nogle gange husker de det måske ikke. Men nogle gange sidder jeg også med fornemmelsen af, at de ikke er blevet spurgt. Det fylder ret meget og bidrager til ventelisterne,” siger Thomas Ege.
Det er ofte ikke muligt for kunderne at slippe udenom sundhedstjekket hos optikerne, ifølge Thomas Ege. ”Der kunne ligge et økonomisk incitament her, idet sundhedsydelser ikke er momsbelagte. Optikerne er jo kommercielle virksomheder, og der kan ikke være tvivl om, at formålet med at indkøbe dyrt apparatur er, at det skal kunne tjene sig ind igen. Med eksempelvis OCT-apparaterne kommer man hurtigt til at indføre et screeningsprogram, helt uden at det er aftalt med sundhedsmyndighederne. De praktiserende øjenlæger ender med at undersøge alle disse patienter. Mange af os ser allerede langt flere patienter, end regionerne vil betale for, og vi ender således med at se alle disse patienter gratis. Relativt øjenraske patienter kommer til at fylde rigtigt meget i vores klinikker. Det kommer til at øge ventelisterne for de øvrige patienter samt overbebyrde øjenlægerne. Langt de fleste henvendelser, hvor patienten fejler noget alvorligt som blodpropper, hjernesvulster eller systemiske sygdomme kommer henvist fra praktiserende læge eller henvender sig direkte – ikke fra en optiker,” siger Thomas Ege.
Regionerne skal kigge på overenskomsten, ikke mod optikerne
Thomas Ege mener ikke, sundhedsvæsnet skal blåstemple optikernes sundhedstjek som noget, der har reel værdi. Der pågår ellers forsøg i regi af Danske Regioner et samarbejde mellem Synoptik og Rigshospitalet.
Han betvivler ikke, at optikerne har et oprigtigt ønske om at blive en integreret del af sundhedsvæsnet. Thomas Ege minder dog om, at optikerne ikke har aflagt lægeløfte, og at han selv som øjenlæge har en lang uddannelse bag sig, hvor han på flere forskellige hospitaler har mødt og behandlet masser af patienter med eksempelvis blodpropper, epilepsi, astma og kræft.
”Jeg har være rundt i sundhedsvæsnet og det kommer mig til gavn dagligt, når jeg møder mine patienter, som her i Randers ofte er tunge patienter med livsstilssygdomme og kort uddannelse. Det er komplicerede mennesker, der døjer med mange ting. Og når man laver telemedicin, som det er tilfældet med forsøget hos Danske Regioner, så sender man et forenklet produkt videre i sundhedssystemet. Man ser måske en blødning på et foto, men man får ikke det fulde billede. Det er man ikke uddannet til, når man er optiker,” siger Thomas Ege.
Frem for offentlige-private samarbejder lægger Thomas Ege op til, at man kigger på øjenlægernes overenskomst med regionerne, hvis man vil ventelisterne til livs.
”Jeg kunne sagtens se de nødvendige patienter i min klinik, hvis jeg måtte for regionerne. Men jeg har en økonomisk ramme fastsat af regionerne, og jeg ser allerede mange flere patienter, end der er afsat økonomi til, hvilket betyder, at jeg ender med at se et betragteligt antal patienter gratis. Det er bestemt ikke særligt motiverende næsten hver dag at bruge sin frokostpause og at komme senere hjem end planlagt og så samtidig blive reduceret i honorar. Jeg er ret overbevist om, at ventetiderne hos landets øjenlæger ville blive drastisk reduceret, hvis regionerne fjernede de klausuler. I hvert fald er jeg sikker på at pengene er brugt bedre der, end ved at indføre et ekstra lag ude i optikerbutikkerne,” siger Thomas Ege.
Han fortsætter:
”Optikerne skal have det analoge optiske arbejde tilbage i højsædet: Der er jo mange som virkelig kan deres kram og er fantastiske til at måle syn og lave briller. Vi vil som øjenlæger gerne koncentrere os om de patienter, der har øjensygdomme, vi kan behandle, i stedet.”
Uklar grænse mellem sundhed og salg
Hos Strandvejens Øjenklinik i Charlottenlund modtager sekretæren ofte henvendelser fra patienter, der har været ved optikeren, og som har fået konstateret en plet på deres øje.
”De her patienter er virkelig bange, når de henvender sig til os. Men den angst, som der opstår ved en ukritisk optikerscreening, er ofte helt unødvendig. Det kan eksempelvis være en skygge på et optikerfoto, fordi pupillen ikke er dilateret ved fotooptagelse hos optikeren, og optikeren ikke er trænet i at se forskel på et artefakt og et positiv fund. Angsten, som den ukritiske optiker-øjenscreening genererer, er oftest den største opgave at løfte,” siger Nathalie Eisbo.
Hun har gode og konstruktive samarbejder med optikere, der reagerer klogt på usædvanlige tilstande som eksempelvis en blødning i øjet, men hun oplever desværre også, at hun får uspecificerede henvisninger, hvor der ikke er andet at gøre end at lave en omfattende undersøgelse af øjet, uden nærmere specifikationer for, hvad hun skal kigge efter hos patienten.
”Øjet er måske ikke et stort organ, men der er virkelig mange måder, jeg som øjenlæge kan undersøge det – og der er mange slags tilstande at kigge efter. Det kræver både tid og ressourcer at udelukke sygdom på uspecifikke henvisninger, der overleveres mundtligt med patienten som mellemmand,” siger Nathalie Eisbo.
Hvad er sundhed, og hvad er salg. Den differentiering er svær at lave for en kommerciel virksomhed som en optiker, mener Nathalie Eisbo. Hun mener, at optikerne har brug for øget efteruddannelse. Hun nævner også muligheden for, at optikerne selv ansætter øjenlæger i deres butikker, hvis de vitterlig vil lave sundhedstjek.
”De sundhedstjek, optikeren tilbyder, er der ingen uvildige videnskabelige belæg for rent faktisk gavner patienterne. Til gengæld belastes sundhedsvæsnet, for man risikerer, at optikerpatienter optager alle de akutte tider hos øjenlægen, så de syge patienter ikke ses,” siger Nathalie Eisbo.
Hun mener lige som Thomas Ege, at man må spørge sig selv, hvordan økonomien til speciallægepraksis bedst bruges.
”Er vi som samfund bedst tjent med at speciallægen ser flere raske mennesker, der kommer fra optikerens screeninger, med små fund, der skal afklares? Eller bruges øjenlægens tid og samfundets penge bedst ved, at speciallægen faktisk ser øjenpatienter?”
Læs Optikerforeningen svar på kritikken her: