Yngre øjenlæger viser vejen for Vælg Klogt-tiltag
Færre kontroller og flere telefonkonsultationer. Det er nogle af de ændringer i daglig klinisk praksis, som Foreningen af Yngre Oftalmologer (FAYO) har foreslået som del af Vælg Klogt-diskussionen, der præger mange specialer lige nu. På Dansk Oftalmologisk Selskabs (DOS) Efteruddannelsesmøde 2025 var der også forslag til kloge valg fra London.
Vælg Klogt vinder indpas i den danske sundhedsdebat. Danske Patienter og Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) er ophavsmænd til den danske Vælg Klogt-organisation, der i dag danner rammen om et partnerskab, som får økonomisk støtte fra Danske Regioner.
I forbindelse med FAYO’s årsmøde i efteråret 2024 drøftede de unge øjenlæger på opfordring fra årets kursusledere, afdelingslæge Niklas Telinius fra Aarhus Universitetshospital og overlæge Daniella Bach-Holm fra Rigshospitalet. Forslagene blev derefter præsenteret på et DOS-møde i januar.
”Oftalmologien er særligt hårdt ramt af det stigende antal ældre, der i fremtiden vil medføre et tryk på vores praktiserende øjenlæger og på vores afdelinger – uden der kommer flere speciallæger i oftalmologi. For mig at se er det især nødvendigt at se på, hvilke kontroller vi kan undvære i fremtiden,” siger Morten Jørgensen, der er H-læge ved Afdelingen for Øjensygdomme på Rigshospitalet og bestyrelsesmedlem i FAYO.
Følgende punkter blev udvalgt som de mest relevante Vælg Klogt-indsatser ved afstemning til FAYO-mødet:
Fysisk fremmøde til CT scanningssvar skal stoppe
Patienter med katarakt, der ikke er operationsmodne, skal ikke følges
Patienter med amaurosis fugax skal henvises direkte fra egen øjenlæge til neurologisk afdeling
Kontrol for efterstær skal ikke finde sted
Årlige aldersbetingede kontroller skal stoppe
Næste skridt: implementering
For Morten Jørgensen bliver næste skridt en drøftelse af, hvordan forslag som disse kan blive implementeret.
”Hvordan får vi alle de her forslag op at køre? Her på Rigshospitalet, Glostrup agter jeg at inddrage de yngre læger i en diskussion af, hvordan vi kan arbejde klogere – og hvilke kontroller vi kan undvære. Men arbejdet skal helst smitte af på de kliniske retningslinjer for at få effekt. Som eksempel kan nævnes de nyere retningslinjer for kontrol af choroidale nævi og screening af diabetisk retinopati, som alle medfører færre kontroller af patienter med lav risiko. Noget tilsvarende så jeg gerne overført til flere øjensygdomme,” siger Morten Jørgensen.
Han oplever, at flere kliniske retningslinjer er godt på vej, eksempelvis inden for AMD. Men der er stadig mange øjensygdomme som eksempelvis epiretinal fibrose, hvor der ingen retningslinjer findes.
”Retningslinjer delt mellem hospitaler og praksis ville være guld værd og bidrage til Vælg Klogt-arbejdet. Men nu har vi hos FAYO spillet bolden op, og jeg noterede mig, at den retningslinjeansvarlige hos DOS noterede flittigt, mens vi kom med vores forslag,” siger Morten Jørgensen.
DOS: Gode bud fra FAYO
Den ansvarlige for retningslinjer hos DOS hedder Line Kessel. Hun er ledende overlæge ved Afdelingen for Øjensygdomme, Rigshospitalet og klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet. Hun finder det glædeligt med fokus på at vælge klogt, hvor det giver mest sundhed og øjenhelse for pengene.
”Jeg synes, det er rigtig positivt at der er fokus på problemstillingen også hos de yngste øjenlæger, og det er nogle rigtigt fine bud, de har på overflødige kontroller og undersøgelser, der kan undgås,” kommenterer hun.
Også DOS-formanden, overlæge Anders Ivarsen fra Øjensygdomme, Aarhus Universitetshospital bifalder arbejdet.
”I et sundhedsvæsen med flere og flere behandlinger og diagnostiske muligheder er det uhyre vigtigt at der er fokus på at bruge vores ressourcer mest hensigtsmæssigt. I den sammenhæng er Vælg Klogt et vigtigt initiativ,” siger han.
Evidens og bedstemødre
Også til DOS Efteruddannelsesmøde 2025 var der Vælg Klogt-input fra det store udland, hvor tiltaget refereres til som ’Choosing Wisely’. Den internationalt anerkendte britiske øjenlæge, professor Gus Gazzard fortalte om Vælg Klogt inden for glaukom, som var hovedtemaet på årets DOS-møde.
Gus Gazzard, som er Director of Eye Surgery på Londons Moorfields Eye Hospital, lagde op til en overordnet diskussion om at balancere risici inden for medicinsk beslutningstagning som en anden måde at tilgå Vælg Klogt-diskussionen.
Oftalmologisk Tidsskrift talte med ham efter kongressen, hvor han var tilbage i sine vante kliniske rammer i London.
”Især mindre erfarne læger farer nogle gange lidt vild i teknologiens og videnskabens muligheder og i trendy nye behandlinger og devices, som vælter frem inden for vores fag, men som ofte ikke er afprøvede i randomiserede, kontrollerede studier,” siger han.
”En operation for glaukom kan have et perfekt resultat ud fra de kliniske endepunkter, vi benytter os af. Men stadig fortæller patienter mig ofte, at de har smerter i øjnene efter behandling, på trods af at de opfylder de gængse kliniske endemål,” siger Gus Gazzard.
Han anbefaler derfor noget, han kalder for bedstemor-reglen.
”Man skal derfor som læge altid spørge: Ville du ønske dig den her behandling for din egen bedstemor? Interessant nok er svaret ofte nej. De videnskabelige endemål, vi benytter os af, er ikke altid identiske med dem, der har værdi for patienterne og deres livskvalitet,” siger Gus Gazzard.
Blandede reaktioner på britisk oplæg
Gus Gazzard lavede en fremragende præsentation om Vælg Klogt, mener FAYO-medlem Morten Jørgensen. Hans oplæg var for Morten Jørgensen en påmindelse om, at vi i en tid, hvor der er stadig flere behandlingsmuligheder og nye teknologiske fremskridt, skal fastholde, at behandlingen forbliver evidensbaseret.
”Vi skal forholde os kritisk til nye behandlingsmetoder og kirurgiske indgreb, og ikke blot udføre dem, fordi det er muligt, men fordi det giver mening og gavner patienterne. Vi skal prioritere vores tid og kontroller på patienter, som har brug for tæt monitorering. Det gælder eksempelvis glaukom-patienter, der progredierer hurtigt, hvorimod vi ikke behøver tæt monitorering af stabile glaukom-patienter, der progredierer meget langsomt,” sagde Morten Jørgensen efter DOS-mødet.
Overlæge i øjenkirurgi, Daniella Bach-Holm fra Afdelingen for Øjensygdomme, Rigshospitalet arbejder primært med glaukom og katarakt. Hun savnede lidt flere konkrete ideer til, hvordan man kan lave kliniske guidelines, som danske øjenlæger ønsker sig inden for glaukom-området.
”DOS arbejder på, hvordan man kan vælge klogt indenfor glaukom-området, og har igangsat et arbejde med kliniske guidelines indenfor glaukom. Og her havde jeg nok håbet på, at der ville komme lidt inspiration fra den her kant. Men jeg ved også godt, at det er svært at skaffe evidens på området,” sagde hun.
”Vi er dog overbevist om, at vi vil vurdere, om man kan skrue ned for antallet af kontroller og screeningsbesøg. Med et nedsat antal kontroller risikerer man naturligvis, at enkelte borgere får en sygdomsudvikling, som vi ikke fanger, men der vil til gengæld være meget vundet for mange andre patienter – fordi det vil blive nemmere at komme til hos en øjenlæge.”