Medicinsk depotbehandling til våd AMD nærmer sig Danmark
Depot-dosering af Susvimo (ranibizumab) til patienter med våd AMD er netop blevet anbefalet af det europæiske lægemiddelagentur EMA. Vejen er dermed banet for en helt ny teknologi til en stor patientgruppe, men danske eksperter ser ikke et opgør med enkeltvise injektioner lige om hjørnet.
Et implantat, der frigiver ranibizumab i øjet, kan blive et nyt behandlingsalternativ til patienter med våd AMD. EMA har anbefalet en godkendelse af den medicinske behandling, som i kliniske studier har vist samme synsbevarende effekt som månedlige ranibizumab-injektioner. Europæiske patienter med våd AMD kan altså i fremtiden få mulighed for at reducere antallet af behandlinger fra op mod 12 årlige øjeninjektioner til to årlige genopfyldninger af et implantat, skriver Roche, der markedsfører præparatet, i en pressemeddelelse.
Selskabets medicinske direktør i Danmark, Karin Madsen, udtaler, at patienter nu kan få præcist den mængde medicin i øjet, som de har brug for til at fastholde synet.
”Det udgør et paradigmeskifte, der har potentialet til at aflaste de mange travle øjenklinikker," siger Karin Madsen.
Roche fik i 2025 CE-mærket det medfølgende implantat, en såkaldt Port Delivery Platform, som i EU betegnes Contivue. Systemet består også af udstyr til at fylde, indsætte, genopfylde og eventuelt fjerne implantatet. Susvimo er indtil videre udviklet specifikt til dette implantat. Roche undersøger, om andre lægemidler fra virksomhedens pipeline på længere sigt kan anvendes i implantatet.
Flere danske patienter har allerede fået indopereret implantatet i forbindelse med et studie, hvor øjenafdelingerne på Århus Universitetshospital og Rigshospitalet Glostrup deltager, oplyser Roche. Medicinalselskabet fortæller Oftalmologisk Tidsskrift, at det forventer at ansøge Medicinrådet i august med en forventet afgørelse i december måned 2026.
Potentiale, men med forbehold
Benjamin Sommer Thinggaard er forsker og læge tilknyttet Forskningsenhed for Oftalmologi, Odense Universitetshospital, hvor han har lavet et ph.d.-projekt om våd AMD i et patientperspektiv. Han finder det nye system ”meget interessant,” men hvis systemet anbefales af Medicinrådet til brug i Danmark, så vil man næppe på den korte bane se systemet afløse anti-VEGF-injektioner, vurderer han.
”En rigtig stor del af patienterne i behandling for våd AMD er i dag ganske tilfredse med deres behandlingsforløb trods de af og til hyppige hospitalsbesøg. Derfor vil et skift hos disse patienter nok ikke være meget oplagt, hvorimod det potentielt kunne blive en behandlingsmulighed hos patienter, der har svær demens, sidder tungt i en kørestol, har udtalt hospitalsskræk eller lignende,” siger Benjamin Sommer Thinggaard.
Han finder det vigtigt at pointere, at man ved fem års follow-up af patienter, der fik implementeret implantatet, så infektion i det indre øje (endoftalmitis) hos omkring 2,5 procent af patienterne samt 15 procent med konjuktival lækage fra systemet. Til sammenligning fandt et tidligere registerstudie på danske patienter med våd AMD en incidens af endoftalmitis efter anti-VEGF-injektioner på 0,02 procent.
”Noget kan derfor tyde på, at risikoen for alvorlige og synstruende komplikationer ved port delivery-systemet kan være markant højere end ved anti-VEGF-injektioner, som vi kender i dag, hvilket bør tages med i overvejelsen, inden man anbefaler at implementere systemet,” siger Benjamin Sommer Thinggaard.
Relevant til subgruppe
Professor, forskningsleder og overlæge Torben Lykke Sørensen fra Øjenafdelingen, Sjællands Universitetshospital finder ligeledes teknologien spændende, men han har også forbehold.
”Ved evaluering af mulighederne i dansk praksis vil jeg især have fokus på risici og bivirkninger ved den nye metode. Intravitreale injektioner, som er den nuværende standardbehandling, er meget sikre med meget få bivirkninger. Da der er rigtigt mange patienter, der modtager behandling, vil selv få procent øgede bivirkninger give mange ekstra besøg for patienterne,” har Torben Lykke Sørensen tidligere udtalt til Oftalmologisk Tidsskrift.
En anden ekspert på området mindede også om, at den her tilgang forudsætter en disponibel øjenkirurg, som kan indoperere implantatet.
”På Euretina-kongressen (i 2025, red.) lød budskabet, at implantat-løsningen sandsynligvis især vil blive brugt til den subgruppe af patienter, der har behov for meget hyppige anti-VEGF-injektioner i dag. Men for den gruppe, der kan gå længere tid uden injektion, er jeg skeptisk over, om det kan betale sig at bruge den her løsning,” sagde konstitueret overlæge Miklos Schneider fra Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet.
Anbefalingen fra EMA bygger blandt andet på data fra tre kliniske studier: Fase II-studiet LADDER, fase III-studiet Archway samt det langsigtede opfølgningsstudie Portal.
På ARVO-kongressen i USA i maj måned 2026 præsenterede Roche også nye data fra BELVEDERE-studiet. Dette fase IV-studie fokuserede på patienter, som kræver hyppige injektioner med anti-VEGF-behandling. Samtlige patienter i studiet, der før studiestart modtog gennemsnitligt 7,0 injektioner, formåede at opretholde et gennemsnitligt syn på 20/40 over 48 uger efter skiftet til implantatet. Samtidig blev der observeret en tendens til aftagende væske i nethinden.