Patienter med våd AMD har proinflammatoriske markører i blodet
Forandringer i de hvide blodlegemer kan være forbundet med udviklingen af våd AMD, antyder analyserede blodprøver fra 100 patienter. Fundene kan bidrage til udvikling af lægemidler til de patienter, der ikke har tilstrækkelig gevinst af anti-VEGF-behandling, vurderer forskerne bag.
En forskningsgruppe fra Øjenafdelingen, Sjællands Universitetshospital undersøger våd AMD som en systemisk sygdom. Det sker ud fra en grundantagelse om, at våd AMD udspiller sig i hele kroppen, men manifesterer sig i nethinden. I et klinisk prospektivt studie har førsteforfatter, læge og ph.d.-studerende Alexander Kai Thomsen analyseret blodprøver fra behandlingsnaive patienter med våd eller intermediær AMD for proinflammatoriske markører.
”Vi ønsker større forståelse for, hvorfor patienter med våd AMD reagerer forskelligt på anti-VEGF-injektioner. Patogenesen er multifaktoriel og endnu ikke fuldt afklaret. Men laboratorieprøver antyder, at patienter med våd AMD, der responderer dårligt på behandlingen, også er præget af aldersforandringer i immunforsvaret og inflammation, når man undersøger deres hvide blodlegemer,” siger Alexander Kai Thomsen.
En tablet eller indsprøjtning i fremtiden
Torben Lykke Sørensen, forskningsleder og professor på Øjenafdelingen ved Sjællands Universitetshospital, er sidsteforfatter på det aktuelle studie.
At man kan detektere systemiske forandringer i immunforsvaret kan for ham at se være første skridt på vejen til en ny fremtidig behandlingsform. Udfaldet af grundforskning af denne type kan være, at man på sigt kan udvikle et antistof eller immunglobulin, der som indsprøjtning eller i tabletform kan gives til de patienter, der ikke har tilstrækkeligt udbytte af anti-VEGF alene, vurderer han.
”Som jeg ser det, kan det blive med anti-VEGF som med andre lidelser som eksempelvis forhøjet blodtryk. Der er nogen, som vil have nok i at få den nuværende behandling på samme måde som, at nogle patienter med forhøjet blodtryk har nok i betablokkere. For andre skal der også noget vanddrivende til. På samme måde skal vi også udbygge behandlingsmulighederne og bygge oven på det nuværende, samtidig med at vi stratificerer patienterne. Det her studie er et eksempel på et behandlingsprincip, man kan videreudvikle til de patienter, hvor injektioner med anti-VEGF og anti-angiogenetisk behandling ikke er nok til at bremse kardannelsen,” siger han.
Studiets resultater
Studiet inkluderede 100 behandlingsnaive patienter med våd AMD, hvoraf 94 fuldførte etårigt followup. Derudover indgik 34 patienter med intermediær AMD og 61 raske kontroller. 65 procent af patienterne havde et godt behandlingsrespons på anti-VEGF-injektioner, mens 28 procent havde partielt respons og 7 procent havde dårligt respons.
Forskerne har undersøgt komplementærproteinerne C3, C3a and C5 og Creg-ekspression (CD35, CD46 og CD59) i T-celler (CD4+ og CD8+) og monocytter. Proteiner og Creg-ekspression blev sammenlignet hos patienter med AMD og hos raske kontrolpersoner, derudover sammenlignede forskerne niveauerne hos patienter med godt, partielt og dårligt respons på behandlingen.
Koncentrationerne af systemisk C3, C3a og C3a/C3-forholdet var signifikant forhøjede hos patienter med våd AMD sammenlignet med raske kontroller (P < 0,001, P = 0,002 og P = 0,035, henholdsvis). Systemisk C3 var også forhøjet hos patienter med intermediær AMD sammenlignet med raske kontroller (P = 0,031). Andelen af CD46+CD4+ T-celler og CD59+ intermediære monocytter var signifikant reduceret hos patienter med våd AMD sammenlignet med raske kontroller (P = 0,018 og P = 0,042, henholdsvis).
Af studiets resultater fremgår det også, at gruppen med delvis behandlingsrespons efter loading-dosis havde signifikant lavere koncentrationer af C3a og C5a sammenlignet med gruppen med godt respons (P = 0,005 og P = 0,042, henholdsvis). Andelen af CD35+ monocytter var signifikant lavere i etårsgruppen med delvist respons sammenlignet med etårsgruppen med godt respons (P = 0,039). Højrisiko CFH-genotyper hos våd AMD-patienter var associeret med øget C3a, C3a/C3-forhold samt højere niveauer af CD35+CD8+ T-celler og CD46+ klassiske monocytter, mens niveauet af CD46+ ikke-klassiske monocytter var reduceret.
Velux Fonden har i 2018 støttet forskningsgruppens arbejde med 12,5 millioner kroner, hvilket er den næststørste bevilling givet af fonden til øjensygdom nogensinde.