Skip to main content

Studie om våd AMD og tiltro til egne evner overrasker forskere

Dansk studie med patienter i anti-VEGF-behandling for våd AMD har afsøgt sammenhængen mellem syn, tiltro til egne evner og funktionel autonomi. Dele af resultaterne så anderledes ud, end forskerne havde forventet.

Tværsnitsstudiet er publiceret i AJO International juni 2026.

Her konkluderer forskere fra Forskningsenhed for Oftalmologi, Odense Universitetshospital, at der ikke var en statistisk signifikant association mellem forskellige grader af self-efficacy (tiltro til egne evner red.) og forskellige niveauer af behandlingsvarighed, injektionshyppighed og lateralitet.

Anas El-Cheikh

”Det var overraskende for os, at vi ikke fandt nogen sammenhæng mellem behandlingsbyrden eller behandlingsvarigheden, og hvor stor self-efficacy patienterne rapporterer. Vi havde antaget, at jo flere stik og jo flere hospitalsbesøg, jo dårligere ville patienten føle sig stillet,” siger studiets førsteforfatter, Anas El-Cheikh, der er medicinstuderende tilknyttet forskningsenheden på Odense Universitetshospital.

Mindre overraskende viste studiet også, at ‘self-efficacy’ var tæt forbundet med synsstyrke (BCVA) og funktionel autonomi.

Et klinisk opmærksomhedspunkt

Forskerne lægger i deres konklusion op til, at man medtænker patientens evne til at håndtere hverdagen som et klinisk opmærksomhedspunkt.

Patienter med faldende synsfunktion eller tab af selvstændighed kan have behov for en bredere indsats, eksempelvis synsrehabilitering, relevante hjælpemidler eller støtte til at håndtere hverdagen og deres medicinske behandlingsforløb.

Benjamin Sommer Thinggaard er forsker og læge tilknyttet Forskningsenhed for Oftalmologi, hvor han har lavet et ph.d.-projekt om våd AMD i et patientperspektiv. Han er sidsteforfatter på det aktuelle studie, der er blandt de første, som forsøger at afklare, hvordan våd AMD påvirker patienternes tro på egne evner.

”Vi har som klinikere nok en del forudindtagede forestillinger om, hvordan patienterne har det svært i deres lange behandlingsforløb. Men her ser vi faktisk, at mange behandlinger og lang behandlingsvarighed ikke ser ud til at påvirke den bredde gruppes tro på egne evner til eksempelvis at kunne klare dagligdagen selv. Det er virkelig positivt,” siger Benjamin Sommer Thinggaard.   

Flere data fra studiet

Data blev indsamlet fra maj til juli 2025. Deltagerne udfyldte både spørgeskemaet General Self-Efficacy (GSE) Scale og det synsspecifikke spørgeskema NEI-VFQ-25, der måler synsrelateret livskvalitet. Self-efficacy korrelerede stærkest med de NEI-VFQ-25-domæner, der afspejler autonomi, nemlig afhængighed og rollevanskeligheder.

Blandt de 251 deltagere (medianalder 80,3 år) var medianen for GSE-scoren 33,0 (IQR 29,0–38,0). Højere GSE var forbundet med bedre BCVA i det bedst seende øje (β = −0,58 per stigning på 0,1 logMAR [95 % KI −0,91 til −0,26]; P < 0,001) og højere synsrelateret livskvalitet (VRQoL) (β = 2,10 per stigning på 10 point [95 % KI 1,60 til 2,60]; P < 0,001) med de stærkeste korrelationer inden for domæner, der afspejler autonomi (afhængighed ρ = 0,53, rollevanskeligheder ρ = 0,48).

Studiet kan ikke fastslå årsagssammenhænge, og resultaterne kan ikke uden videre overføres til patienter, der er ophørt med behandlingen, pointerer forskerne.