Danske forskere vil opspore søvnapnø gennem øjet

Kan man genkende tegn på søvnapnø ud fra almindelige fundusfotos og OCT-skanninger? Danske forskere er ved at undersøge hypotesen i det største studie af sin art i samarbejde med et britisk øjenhospital.

Søvnapnø er en underdiagnosticeret sygdom. Øre-næse-halslæger søger efter bedre metoder til at identificere sygdommen, som omkring en milliard voksne verden over anslås at leve med i en eller anden grad.  

Siar Niazi står i spidsen for et observationelt studie, som undersøger muligheden for at finde spor af sygdommen i øjet. Han er læge i hoveduddannelse i oftalmologi ved Rigshospitalet og ansat i en forskningsstilling ved Københavns Universitet.

Søvnproblemer er meget udbredte, men svære at kortlægge, siger Siar Niazi.  

”Ved søvnapnø falder iltniveauet gentagne gange i løbet af natten. Nethinden er samtidig et af de væv i kroppen, der bruger allermest ilt, så det er et oplagt sted at lede efter et spor. Vi undersøger forandringer i nethinden, årehinden og øjets kar, og vores tanke er, at de på sigt kan pege på, hvem der bør undersøges nærmere for søvnapnø.”

Studiet gennemføres i samarbejde med oculomics-gruppen ved UCL Institute of Ophthalmology og Moorfields Eye Hospital i London. De danske professorer Yousif Subhi og Christian Torp-Pedersen er også med i studiet. Siar Niazi har tidligere været medforfatter til en række studier om blandt andet GLP-1-RA, glaukom og NAION.

Meget at vinde

Et billede af øjet tager få sekunder at lave, er billigt og er hverken ubehageligt eller forbundet med risiko for patienten. Omvendt kræver en søvnmåling, at patienten sover hjemme med udstyr, som skal monteres på blandt andet brystkassen under søvnen, typisk over flere nætter. Samtidig er en søvnmåling kun et øjebliksbillede af patientens søvn, siger Siar Niazi.

”Det vil være en stor gevinst, hvis man kunne finde en nem og billig biomarkør, der kan fungere som en pejling, for at søvnapnø kan behandles effektivt, og mange får både energien og nattesøvnen tilbage. Problemet i dag er, at man som patient skal findes først.”

Helt konkret undersøger forskerne fundusfotos og OCT-scanninger hos patienter forud for, at de bliver diagnosticeret med søvnapnø. AI-software opmåler automatisk nethindens enkelte lag og karrenes forløb på hvert enkelt billede. De sammenligner desuden øjnene hos patienter, der allerede har fået diagnosen, med øjnene hos patienter uden diagnose. Endelig undersøger de, om der er strukturelle forandringer i øjet, som udvikler sig hurtigere hos patienter med søvnapnø, når de følges over tid.

Koster samfundet dyrt

Øre-næse-hals-læger har netop afholdt et internationalt symposium om obstruktiv søvnapnø i Aarhus. Siar Niazis bror, Zia Niazi, der er speciallæge i øre-næse-halskirurgi og bestyrelsesmedlem hos Danish ENT Academy (DENTA) var med til at arrangere symposiet. 

”Vi diskuterede blandt andet en af de store udfordringer: At mange patienter med søvnapnø aldrig bliver diagnosticeret. Vi drøftede også, hvordan vi kan gøre både udredningen og monitoreringen enklere og mere tilgængelig,” siger Zia Niazi.

Han fortsætter:

”Som øre-næse-halslæger bruger vi i dag betydelige samfundsressourcer på at diagnosticere søvnapnø. I Danmark anslås det, at mere end 400.000 mennesker lider af sygdommen. Derfor vil en enkel metode, der kan hjælpe med tidlig diagnosticering og monitorering, være meget værdifuld.” 

Øjet sladrer om en lang række folkesygdomme såsom forhøjet blodtryk, type 2-diabetes, risiko for blodprop i hjertet samt slagtilfælde. Sammenhængen med søvnapnø er undersøgt i mindre studier, men ifølge Siar Niazi aldrig i en datamængde, der er stor nok til at opdage så små forandringer pålideligt.

Tidligere studier om søvnapnø og øjet omhandler ifølge Siar Niazi typisk 50-200 patienter rekrutteret på søvnklinikker og undersøgt på ét enkelt tidspunkt.

”Vi er de første, der undersøger det i den her skala. Sammen med forskere fra Moorfields Eye Hospital i London arbejder vi med omkring 390.000 øjenskanninger fra godt 60.000 patienter. Det er et observationelt studie, hvor der risiko for, at andre faktorer påvirker de sammenhænge, vi finder. Vi justerer blandt andet for alder, forhøjet blodtryk, diabetes og overvægt. Hvis vi finder nogle signaler, skal der naturligvis følge større prospektive studier. Det her er et muligt første skridt på vejen,” siger han.

Relevant udstyr findes

Det kommende studie gør brug af data og teknologi, som allerede findes. AlzEye-datasættet fra Moorfields Eye Hospital kobler rutinemæssigt indsamlede øjenskanninger til deres hospitalsdiagnoser over tid. Samme datasæt har tidligere været brugt i et studie om Parkinsons sygdom.

I dag er det også blevet forholdsvist almindeligt at få taget et nethindebillede og en OCT-skanning i forbindelse med helbredstjek hos optikeren eller øjenlægen.

”Optikere og øjenlæger har allerede udstyret, og møder allerede selv frivilligt op, fordi de er optaget af deres syn. Det giver et godt udgangspunkt for på sigt at tage nye metoder i brug,” siger Siar Niazi.

Han forventer at have studiet færdigt sidst på året.

Fakta om søvnapnø

Søvnapnø er en forstyrrelse af søvnens kvalitet, som er fremkaldt af gentagne anfald af kvælning (søvnapnøer) under søvn

Søvnapnø ledsages af varierende grader af søvnighed/træthed

Der er ingen sammenhæng mellem graden af søvnapnø og graden af træthed

På langt sigt øges risikoen for type 2-diabetes, forhøjet blodtryk, hjerte-kar sygdomme og slagtilfælde

Søvnapnø kan effektivt behandles med CPAP-apparat med maske

Kilde: sundhed.dk og Siar Niazi