
”Det er et hidtil ubeskrevet synsfænomen, som øjenlæger bør være opmærksomme på, især hos patienter med kendte vaskulære risikofaktorer,” siger Abdullah Amini.
Danske øjenlæger afdækker hidtil ubeskrevet synsfænomen
Fire patienter har uafhængigt af hinanden beskrevet et hidtil ubeskrevet synsfænomen: Et svagt, rytmisk blinkende ekstra lag på en ellers intakt del af det binokulære synsfelt. Fænomenet, som forskerne fra Rigshospitalet kalder dunkelflimmer, forekommer typisk ved lav belysning og forsvinder i kraftigt lys, eller når et eller begge øjne dækkes.
Afrapporteringen af det hidtil ubeskrevne fænomen er blevet bragt i Journal of Clinical Medicine.
Episoderne med dunkelflimmer varer fra få sekunder til flere minutter, og nogle gange krydser blinket den vertikale midtlinje.
De fire patienter, som indgår i studiet, oplevede, at blinket syntes at stamme fra ét bestemt øje, og frekvensen varierede fra 3 til 10 Hz. Fælles for patienterne, der har oplevet dunkelflimmer, var en række tilknyttede sygdomme: Retinal venøs overbelastning, central serøs chorioretinopati, arteriel hypertension, atrieflimren og migræne med visuel aura.
I tre tilfælde kunne fænomenet opstå under fysisk aktivitet, og hos to patienter under natlige opvågninger i mørke. Ingen rapporterede ledsagende hovedpine, og synsfænomenerne adskilte sig klart fra klassiske migræneauraer, pointerer førsteforfatter, Abdullah Amini, som er læge og ph.d.-studerende på Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet.

Se også animationen her i større version
”Dunkelflimmer kan meget vel udgøre en selvstændig klinisk diagnose, som kan have kobling til både okulære og systemiske vaskulære tilstande,” siger han.
Abdullah Amini, som har været med til at udvikle en animeret simulation, der kan hjælpe klinikere og forskere med at genkende og formidle fænomenet.
Øjenlæger bør tage notits
Studiet finder ikke én entydig årsag til episodisk dunkelflimmer, men de faktorer, der er set hos patienterne, såsom central veneokklusion, polycytæmi og hård fysisk aktivitet, tyder på, at ændret blodtilførsel til nethinden kan fremkalde dunkelflimmer, som lægerne på engelsk kalder ’dim flicker’.
”Det er et hidtil ubeskrevet synsfænomen, som øjenlæger bør være opmærksomme på, især hos patienter med kendte vaskulære risikofaktorer,” vurderer Abdullah Amini.
”Allerede dagen efter offentliggørelsen af artiklen hørte vi fra en rask kollega, at hun ofte ser dunkelflimmer, når hun har jogget. Vi modtager gerne flere beretninger af den slags.”
Abdullah Amini tilføjer, at de under arbejdet med artiklen har gjort en del ud af at forklare, hvordan dunkelflimmer adskiller sig fra de synsforstyrrelser, som ses ved en visuel migræneaura.
”Der er en oplagt forvekslingsmulighed. Når dunkelflimmer ikke tidligere er blevet beskrevet – så vidt vi har kunnet konstatere – så er det sandsynligvis, fordi lægerne har slået det hen som migræneaura.”
