Hver tredje med diabetes får ikke screenet øjnene

30 procent af danskere med type 2-diabetes har ikke været til øjenscreening i fem år, og 20 procent har aldrig deltaget i øjenscreening. Det viser en ny analyse fra Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut.

Nationale retningslinjer anbefaler, at alle med diabetes får screenet øjnene for diabetiske øjenforandringer med individuelt tilpassede tidsintervaller. Men en ny analyse fra Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut viser, at 60.000 danskere med type 2-diabetes ikke har fået screenet øjnene for diabetisk retinopati i fem år. Det svarer til 30 procent af alle, som har haft type 2-diabetes i mere end fem år.

20 procent har aldrig fået undersøgt deres øjne, selv om de nationale retningslinjer også anbefaler screening i forbindelse med, at patienten får stillet diagnosen.

”Det er alvorligt, når 30 procent ikke har været til øjenscreening i fem år. Vi ved, at øjenforandringer kommer snigende. Når du først begynder at mærke synsforstyrrelser eller nedsat syn, så er skaden uoprettelig,” siger professor Peter Rossing, som er forskningschef på Steno Diabetes Center København og formand for Dansk Diabetes Database, i en pressemeddelelse. 

Risikopatienter springer over

Selv blandt såkaldte risikopatienter, herunder personer med forhøjet langtidsblodsukker og personer i behandling med diabetesmedicin, har mindst 25 procent ikke fået screenet øjnene de seneste fem år.

Langt de fleste danskere med diabetes behandles hos deres praktiserende læge, men det er patienterne, som selv skal bestille tid til øjenscreening hos øjenlægen.

”Vi kan kun opfordre patienterne til at bestille tid hos øjenlægen, vi kan ikke bestille tid på patienternes vegne,” siger professor og almenmediciner Jette Kolding Kristensen, som også er formand for Dansk Diabetes Database.

Professor Peter Rossing efterlyser mere viden om, hvorfor den store gruppe patienter ikke får screenet øjnene. Samtidig peger han på flere mulige tiltag for at øge deltagelsen. Ét af dem er automatisk indkaldelse til en forudbestilt tid, som man kender det fra brystkræftscreening.

Forslag: En moderne vandrejournal

Øjenlæge Nis Andersen peger på, at diabetespatienter tidligere havde en vandrejournal, hvor alle relevante informationer om behandling og undersøgelser fremgik: Fra blodprøver til fodterapi. Han er selv praktiserende øjenlæge hos Amagerbro Øjenklinik samt formand for Dansk kvalitetsdatabase for diabetisk retinopati – Diabase.

”Jeg forestiller mig, at det vil hjælpe patienterne, hvis vi moderniserede vandrejournalen til en app, der kan hjælpe med at holde styr på de mange forskellige undersøgelser og behandlinger. For eksempel kunne patienten få en notifikation, når det var tid til øjenscreening,” foreslår Nis Andersen i pressemeddelelsen.

Han mener også, det kunne være ”en god idé,” hvis praktiserende læger kan bestille tid til øjenscreening for sårbare patienter, som ikke selv får det gjort.