Mænd under 65 år har særlig risiko for nethindeløsning ved glaslegemeblødning
Forskere fra Rigshospitalet har kastet lys over, hvordan det går patienter med glaslegemeblødning forårsaget af glaslegemeløsning. Resultaterne viser, at mange patienter får spontan opklaring, men at det tager tid og at der er en betydelig risiko for nethindeløsning i observationsperioden. Særligt én gruppe har øget risiko for nethindeløsning.
Glaslegemeblødning kan gøre det svært – nogle gange umuligt – for øjenlægen at vide, om der gemmer sig en rift eller en nethindeløsning bag blodet.
Derfor har forskere fra Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet påtaget sig at finde ud af, hvor ofte blødningen henholdsvis forsvinder af sig selv eller udvikler sig til nethindeløsning. Resultaterne har de netop offentliggjort under en oral præsentation på 25th Euretina Congress i Paris, mens de afventer fagfællebedømmelse i et internationalt tidsskrift.
Studiet viser, at glaslegemeblødning i 60 procent af tilfældene er et forbigående problem, som løser sig uden indgriben. Men samtidig er der en øget risiko for nethindeløsning, særligt hos mænd under 65 år.
Afdelingslæge klinisk lektor Casper Lund-Andersen var den ene af forskerne, der præsenterede studiet i Paris. Han oplever, at patienter med glaslegemeblødning fylder i ambulatorierne, og kræver en del ressourcer i den kliniske hverdag.
”Vi har været frustrerede over, hvor lidt vi egentlig ved om den her patientgruppe, og hvor få data der har været tilgængelige på området. Med det her studie kan vi tage et skridt på vejen mod mere håndfaste og individualiserede retningslinjer på området. Hvis der ikke er oplagte årsager som tidligere veneokklusion eller diabetes skyldes glaslegemeblødning oftest glaslegemesammenfald. Vores data viser, at en ud af seks patienter vil udvikle nethindeløsning, mens der er blod i øjet. Derfor bør alle patienter observeres tæt, især de første tre uger, hvor risikoen for nethindeløsning er særlig stor,” siger Casper Lund-Andersen.
Et skridt på vejen
Et af de uafklarede spørgsmål har for afdelingslægen været, om man skal anbefale operation (vitrektomi) til patienterne.
”Moderne vitrektomi er generelt forbundet med lav risiko, hvilket vores studie også viser. For pseudofake patienter må man kraftigt overveje tidlig vitrektomi for at mindske risiko for nethindeløsning, samt hurtig genetablering af normalt syn. Næsten alle fake patienter udvikler dog hurtigt grå stær efter vitrektomi, hvilket man bør tage med i overvejelserne, når man håndterer yngre patienter,” siger Casper Lund-Andersen.
Mænd under 65 år udgør en særlig risikogruppe for nethindeløsning. Derfor må man overveje også at operere denne gruppe på trods af linsestatus – idet man giver patienten grundig information om fordele og ulemper, vurderer Casper Lund-Andersen. Man ved ikke, hvorfor mænd i højere grad bliver ramt af nethindeløsning end kvinder. Det gælder også for de patienter, der får nethindeløsning og ikke har blødning i øjets glaslegeme, tilføjer afdelingslægen.
Han planlægger nu sammen med studiets førsteforfatter, medicinstuderende Hilal Hasbolat, et randomiseret klinisk studie om emnet.
”Vi er kommet et skridt på vejen, men der er stadig mange ubesvarede spørgsmål, for at kunne give en bedre individualiseret behandling, siger Casper Lund-Andersen.
Resultater
Efter tre måneders observation var blødningen svundet spontant hos 52 procent af patienterne. Jo tættere blødningen var ved debut, des længere tid var blødningen om at klare op. 17 procent af deltagerne udviklede nethindeløsning. Risikoen var størst de første tre uger efter blødningen med en median på 15 dage. Mænd havde næsten tre gange højere risiko for nethindeløsning end kvinder. Til gengæld var ældre patienter bedre beskyttet – jo højere alder des lavere risiko, idet ældre mennesker typisk oplever glaslegemeblødning grundet en aldersrelateret sygdom såsom eksempelvis våd AMD. Hos 51 patienter forsvandt blødningen ikke af sig selv, og de måtte opereres.
Studiet omfattede 371 patienter, der i perioden fra 2017 til 2021 blev set på Rigshospitalet. Patienter med andre kendte årsager til øjenblødning såsom diabetesforandringer eller tidligere operationer var ekskluderet fra studiet. Alle patienter blev fulgt i mindst to år.