Kendskab til og forståelse af betydningen af tryksænkende øjendråbers bivirkninger for patienterne er essentielt for at sikre adhærens og en tilfredsstillende patientoplevelse,” siger Alexander von Spreckelsen.
Glaukom-patienter prioriterer bekvemmelighed og syn over forbigående kosmetiske bivirkninger
Et nyt studie kortlægger, hvilke lokale bivirkninger patienter oplever som mest generende ved brug af tryksænkende øjendråber. Bivirkninger forbundet med sløret syn, ubehag og vedvarende kosmetiske ændringer af længerevarende karakter var mest betydningsfulde. Kortvarigt ubehag og kosmetiske ændringer uden varige konsekvenser blev vurderet som mindst problematiske.
Forskerne bag studiet, der er publiceret i Acta Ophthalmologica, undersøgte præferencer hos 2.445 patienter, der fik tryksænkende øjendråber. De var i alderen 40-75 år.
I studiet skelnede forskerne mellem kortvarige, ikke-permanente ændringer og vedvarende, permanente ændringer, hvoraf sidstnævnte blev vurderet som mest generende af patienterne.
”Daglig brug af tryksænkende øjendråber er den hyppigste behandlingsform for glaukom og forhøjet øjentryk i Danmark. Kendskab til og forståelse af betydningen af tryksænkende øjendråbers bivirkninger for patienterne er essentielt for at sikre adhærens og en tilfredsstillende patientoplevelse,” siger studiets førsteforfatter, læge og ph.d.-studerende Alexander von Spreckelsen fra Eye Translational Research Unit (EyeTRU), Københavns Universitet.
I undersøgelsen dækker kosmetiske ændringer over synlige effekter af tryksænkende øjendråber, som patienter kan opleve som generende, men som ikke påvirker synet direkte. Det kan for eksempel være ændrede øjenvipper (mørkere, længere eller tykkere), mørkere iris, hudpigmentering omkring øjet eller indsynkning af øjet på baggrund af tab af volumen i området omkring øjet.
Fra læge- til patientperspektiv
Undersøgelsen viste, at præferencer varierede med alder og køn, og at flere kvinder end mænd rapporterede at opleve bivirkninger. Forskerne fandt det også interessant, at en fjerdedel af patienterne tidligere havde afbrudt behandlingen på grund af bivirkninger.
Det er helt afgørende, at øjenlæger og andre sundhedsprofessionelle i langt højere grad lytter til patienterne, når man undersøger bivirkninger og behandlingsbyrde, vurderer studiets seniorforfatter, Miriam Kolko, der er professor og overlæge ved EyeTRU og ved Afdeling for Øjensygdomme på Rigshospitalet.
”Meget af den eksisterende forskning på området tager udgangspunkt i, hvad behandleren – typisk øjenlægen – antager er vigtigt for patienten, snarere end i patienternes egne præferencer og erfaringer. I dette arbejde er fokus derfor bevidst flyttet til patienternes perspektiv,” siger hun.