”Ingen af øjnene i studiet, hvor 360-graders operationen kunne fuldføres, havde behov for yderligere kirurgi i den opfølgning, vi har," fortæller Mathilde Mussmann von Arenstorff.

Lovende resultater med 360-graders trabekulotomi hos børn med medfødt grøn stær

Ingen af de børn, hvor en 360-graders trabekulotomi kunne gennemføres, har indtil nu haft behov for yderligere glaukomkirurgi i det opererede øje. Det viser ny forskning fra Rigshospitalet, som blev præsenteret og hædret på den nordiske øjenlægekongres NOK 2026.

Ved primært kongenit glaukom (PCG, medfødt grøn stær) er årsagen en medfødt udviklingsanomali i kammervinklen, som øger modstanden i øjets afløbssystem (trabekelværket). Sygdommen er derfor et oplagt mål for 360-graders trabekulotomi, hvor hele kammervinklens omkreds åbnes ved hjælp af et mikrokateter.

Den nye danske forskning har undersøgt, hvor længe børn med PCG undgår yderligere glaukomkirurgi efter deres første trabekulotomi. Børnene i studiet var helt ned til seks dage gamle, da de blev opereret.

”Ingen af øjnene i studiet, hvor 360-graders operationen kunne fuldføres, havde behov for yderligere kirurgi i den opfølgning, vi har. Det adskiller sig fra forløbet efter 120-graders trabekulotomi, som tidligere var den gængse operationsteknik, og hvor en større andel fik behov for yderligere indgreb,” siger læge og ph.d.-studerende Mathilde Mussmann von Arenstorff fra Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet.

”Anvendelsen af den nye metode er tilsyneladende forbundet med et reduceret behov for efterfølgende kirurgi, men der er brug for længere opfølgning for at vurdere det sikkert.”

Mathilde Mussmann von Arenstorff har netop præsenteret sin forskning på øjenkongressen Nordisk Oftalmologisk Kongres, NOK 2026, som fandt sted i Göteborg fra 14. til 17. oktober 2026. Hendes resultater forventes publiceret i en videnskabelig publikation i 2027.

Opmuntrende

Resultaterne er opmuntrende, vurderer forskeren, og taler for den operationsteknik, som i Danmark er samlet på få kirurgiske hænder. Kirurgerne Daniella Bach-Holm og Per Riise fra Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet er de eneste i landet, som udfører operationen.

Daniella Bach-Holm, der er overlæge og klinisk lektor, vurderer, at forskningsprojektet er vigtigt for at få yderligere viden om denne sjældne sygdom, som rammer få børn om året i Danmark, men som påvirker dem i udtalt grad.

”Viden indenfor dette område gør det muligt at forbedre behandlingen af disse patienter, både kirurgisk men også medicinsk og optisk,” siger Daniella Bach-Holm.

Til NOK-mødet mindede Mathilde Mussmann von Arenstorff dog også om nogle begrænsninger ved studiet:

360-graders teknikken blev først introduceret på Rigshospitalet i 2018, så opfølgningstiden er meget forskellig mellem studiets grupper, der er inkluderet over en næsten 50-årig periode. Valg af teknik afspejler derfor overvejende behandlingsperiode og ikke sygdommens sværhedsgrad.

”Der er brug for større studier med længere opfølgning for at vurdere, hvordan resultaterne for 360-graders trabekulotomi er på lang sigt. Men selv når vi har mere modne data, tror jeg stadig, at 360-graders teknikken vil være en bedre metode, som vil holde trykket lavt i længere tid. Det er min klare opfattelse, at det er en virkelig god teknik.”

Tre forskellige teknikker

Studiet omfatter alle konsekutive øjne fra børn, som gennemgik deres første trabekulotomi for PCG i perioden 1977-2025. 

I det retrospektive studie blev øjnene inddelt i tre grupper afhængigt af den gennemførte operation: Primær 120-graders trabekulotomi, fuldført 360-graders trabekulotomi og forsøgt 360-graders trabekulotomi, som under operationen måtte konverteres til 120-graders trabekulotomi.

Den foreløbige opgørelse, som blev præsenteret på NOK 2026, viste ikke blot, at der ikke var behov for genindgreb efter fuldført 360-grader i den foreliggende opfølgning. Opgørelsen viser også,  at næsten halvdelen af patienterne efter primær 120-grader og efter konvertering til 120-grader fik behov for yderligere glaukomkirurgi. Tallene præsenteret på den nordiske kongres var foreløbige præsentationstal og indgår i igangværende validering frem mod videnskabelig publicering. Derfor ønsker forskerne bag studiet ikke tallene medtaget i denne artikel.

”I de tilfælde, hvor 360-graders operationen ikke kunne gennemføres og måtte konverteres til 120-graders teknikken, skyldtes det antageligt, at trabekelværket og den bagvedliggende kanal i øjet ikke er fuldt udviklet – altså ikke en begrænsning ved teknikken, men derimod at øjets anatomi er meget ændret,” siger Mathilde Mussmann von Arenstorff.

Afsøger genetiske forklaringer

PCG er en sjælden, men alvorlig øjensygdom, som debuterer i den tidlige barndom og ubehandlet kan føre til irreversibelt synstab. På verdensplan står sygdommen for cirka fem procent af blindhed hos børn.

I modsætning til glaukom hos voksne er den primære behandling hos de 4-6 børn, der årligt bliver født med grøn stær, kirurgisk indgreb så hurtigt som muligt. Hvorfor en lille gruppe børn hvert år skal begynde livet som grøn stær-patienter, ved forskerne stadig ikke tilstrækkeligt om, men en arvelig faktor gør sig gældende.

Mathilde Mussmann von Arenstorff vil i en anden del af sit ph.d.-projekt undersøge, om børnene har særlige genvarianter, der kan disponere til sygdommen.

”Vi ved stadig for lidt om, hvorfor nogle børn udvikler PCG. I den genetiske del undersøger vi med trio helgenomsekventering om særlige genvarianter kan disponere, og om de hænger sammen med debut, sværhedsgrad og operationsresultat. Det er vi spændte på at få svar på,” siger hun.

Indtil disse svar foreligger, er hendes forskning allerede blevet hædret. Hun modtog en Best Presentation Award på NOK 2026.

”Det er kæmpestort at få den anerkendelse fra mere erfarne læger. Det giver blod på tanden og motivation for at arbejde med det her. Jeg har hele tiden tænkt, at mit ph.d.-projekt var spændende. Men at få en pris som den her gør det ekstra sjovt,” siger Mathilde Mussmann von Arenstorff.

Ph.d-projektet modtager økonomisk støtte fra Læge Sofus Carl Emil Friis og hustru Olga Doris Friis legat, Øjenforeningen, Øjenfonden, Synoptik-Fonden og Aase og Ejnar Danielsens Fond.