Review-studie rangordner behandlingsformer til myopi-kontrol hos børn
Danske øjenforskere har gransket 74 randomiserede kliniske forsøg af det store udbud af behandlingsmodaliteter til at behandle myopi hos børn. En af medforfatterne giver ud fra resultaterne sine råd til det bedste valg af brilleglas eller linser til børn, hvor der er indikation for myopi-kontrol.
Briller, dråber, linser og piller.
Der er flere og flere værktøjer i værktøjskassen, der har vist at kunne bremse udviklingen af nærsynethed hos børn. Brille- og kontaktlinsebaserede behandlinger findes i et væld af individuelle designs, og dråberne, primært atropin, er afprøvet i mange forskellige koncentrationer.
Da der er så mange forskellige individuelle behandlingsmodaliteter, er det ikke muligt at lave kliniske studier, hvor de alle afprøves op imod hinanden for at rangordne dem i forhold til effekt. Danske øjenlæger, optikere og forskere har derfor i et tværregionalt projekt i stedet påtaget sig at udføre en netværksbaseret meta-analyse over behandlingseffekten af alle individuelle behandlingsmodaliteter.
Læge, ph.d., post doc Trine Møldrup fra Øjenafdelingen på Sygehus Lillebælt er en af forfatterne til det systematiske review, der er baseret på 74 randomiserede kliniske studier
”Forskellige ortho-k-linse designs klarede sig rigtig godt, og det gjorde brillerne MyoSmart og Stellest også. Den bedste behandling var egentlig laserterapien low level red light therapy (LLRLT). Den kan desværre ikke på nuværende tidspunkt anbefales, da den er forbundet med mulig retinotoksisitet,” siger Trine Møldrup.
Hun noterer sig også, at der ikke var øget risiko for hornhindebetændelse, når man sammenlignede speciallinser med kontroller, der brugte almindelige kontaktlinser, eller med kontroller, der brugte almindelige briller. De fleste randomiserede kliniske forsøg, der indgår i meta-studiet, er fra Asien.
”Det er selvfølgelig videnskabeligt set en svaghed ved studiet i relation til en dansk kontekst. Men da det er første analyse af sin slags til at rangordne individuelle myopikontrol-behandlinger, mener jeg på nuværende tidspunkt, at det her er det bedste, vi har at læne os op ad,” siger øjenlægen og forskeren.
Hun pointerer samtidig, at der med de forhåndenværende studier i meta-undersøgelsen kun var muligt at udtale sig om behandlingseffekten af de forskellige behandlingsmodaliteter efter et år. Det, erkender Trine Møldrup også, er en klar ulempe ved studiet.
Anbefaling: MyoSmart eller Stellest-brilleglas
På baggrund af risici og behandlingseffekt afdækket i meta-analysen hælder Trine Møldrup til at indlede behandling hos nærsynede børn, hvor der findes indikation for myopi-kontrol, med enten MyoSmart eller Stellest-brilleglas. Hun understreger, at det i praksis altid vil være en afvejning, hvor individuelle hensyn til barnet og familien, præferencer, sværhedsgraden af nærsynethed og bygningsfejl spiller ind i overvejelserne. Derfor kan forskellige kontaktlinsebehandlinger og atropin-behandling også komme i spil som første valg.
”Der er en del usikkerhed omkring den optimale dosis ved atropin-behandling, da studier har vist en dosisafhængig rebound-effekt. LAMP-studiet har undersøgt 5-års effekt af lav-dosis atropinbehandling, og i det studie ser det ud til, at 0,05 procent er den bedste dosis som monoterapi,” siger Trine Møldrup.