Dansk studie udfordrer håndtering af modermærker i årehinden

Et nyt landsdækkende studie giver indblik i, hvornår modermærker i øjets årehinde (choroidale nævi) opstår, og hvor hyppige de er i befolkningen. Resultaterne indikerer, at choroidale nævi i mindre grad end hidtil antaget bør opfattes som en markør for malignitet, vurderer studiets førsteforfatter. 

Studiet, som er publiceret i Acta Ophthalmologica, bygger på fundusfotografier fra over 35.000 danskere, og viser et klart mønster i forekomsten af choroidale nævi: Den stiger gennem de første årtier af livet og topper omkring 50-årsalderen, herefter stabiliserer niveauet sig. Forskerne fandt i alt 852 tilfælde af choroidale nævi, hvilket svarer til en samlet prævalens på 2,5 procent.

Studiets førsteforfatter er overlæge, ph.d. Carsten Faber fra Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet. Han har kræft i øjet som én af sine særlige ekspertise- og interesseområder, og han vurderer, at den nye viden kan få betydning for, hvordan choroidale nævi følges i fremtiden.

”Vores studie indikerer, at det er meget almindeligt at et choroidalt nævus opstår i løbet af de første 50 leveår. Dét, at et nyt nævus opstår, er dermed snarere en del af nævus’ biologi, end det er en markør for malignitet,” siger Carsten Faber.

Et hyppigt og fredeligt fænomen

Med den tiltagende screening af raske borgere i forbindelse med besøg i optikerbutikker møder specialisterne på hospitalerne flere og flere særligt unge mennesker med choroidale nævi. Det nye studie bekræfter, at choroidale nævi er hyppige, og at hovedparten af disse er helt fredelige.

”Der er derfor ikke grund til at skræmme livet af folk, når man finder et choroidalt nævus, men det er væsentligt at lægge en god plan for opfølgning, så man sikrer sig, at det bare er et almindeligt choroidalt nævus,” siger Carsten Faber.

Hvis dette bekræftes i longitudinelle studier, så lægger det op til en revision af blandt andet MOLES-klassifikationssystemet. Systemet er  brugt i de nuværende retningslinjer for okulære melanomer, som inkluderer form, orange pigment, størrelse, vækst og subretinal væske som faktorer. Hvordan revisionen skal se ud, afhænger af opfølgende studier, men den vil formentligt betyde, at man skal bruge færre ressourcer på kontrol af choroidale nævi.

Flest godartede forandringer

I alt 35.559 personer i alderen 5 til 100 år indgik i studiet, det svarer til cirka 0,6 procent af den danske befolkning.

Langt de fleste forandringer i det choroidale nævi var små (medianstørrelsen var 1,75 mm) og uden tegn på malign udvikling. Ifølge MOLES-klassifikationssystemet blev 90,8 procent vurderet som almindelige nævi, 5,3 procent som lavrisiko, 2,7 procent som højrisiko, og 1,2 procent som sandsynligt malignt melanom. Der var kun en meget svag sammenhæng mellem alder og størrelse på modermærket.

Den sande prævalens af choroidale nævi er formentlig højere end de 2,5 procent – måske 5 procent, vurderer Carsten Faber. Grundlaget for undersøgelsen er udilaterede fotos af den centrale fundus, og denne metode vil ikke fange alle modermærker.

Lige nu bliver der kontrolleret for modermærker hos både optiker, i øjenlægepraksis og på hospitaler.

”Man skal nøje overveje den sundhedsøkonomiske værdi af et kontrolprogram, der potentielt involverer hver 20. dansker, når der er så lille kræftrisiko forbundet med choroidale nævi,” siger Carsten Faber.