Ny dansk model tilbyder bedre vurdering af risiko ved uvealt melanom
Danske forskere har udviklet et nyt klassifikationssystem for uvealt melanom, der kombinerer tumorens størrelse, genetiske forandringer og kliniske faktorer. Modellen giver ifølge forskerne bag studiet en mere præcis vurdering af patienternes prognose end hidtidige klassifikationer.
Uvealt melanom, der er en sjælden, men alvorlig kræftform i øjets årehinde, strålelegeme eller regnbuehinde, har traditionelt været inddelt efter størrelse og placering. Denne tilgang kan dog være utilstrækkelig, især når en tumor breder sig over flere dele af øjet.
Forskere fra Rigshospitalet foreslår i nyt studie publiceret i Ophthalmology, at man går anderledes til værks. Frem for et dikotomt system baseret på tumor-diameter og højde, som er de traditionelle parametre til at kategorisere tumor, bør man fokusere på det kontinuerte mål for tumorvolumen.
”Vores studie har vist, at tumorvolumen er en stærk risikomarkør for uvealt melanom. Derfor har vi opstillet en model, som øjenlæger kan bruge til at kategorisere øjenmelanomer på en mere hensigtsmæssig måde end den hidtidige. Vores model introducerer også et stærkere fokus på tumorens genetisk profil, men det er et add-on, og modellen kan også bruges i områder eksempelvis i tredjeverdenslande, hvor der ikke er adgang til genetisk analyse,” siger førsteforfatter Kristoffer Nissen, der er læge og ph.d.-studerende på Afdeling for Øjensygdomme ved Rigshospitalet.
Studiet inkluderer et skema, der kan bruges i det praktiske arbejde med at klassificere øjenmelanomer.
Det nye forslag til et stadieinddelingssystem bygger på data fra 3.696 patienter diagnosticeret i Danmark mellem 1943 og 2022. Datamaterialet omfatter 3.062 choroidale, 245 corpus ciliare- og 389 irismelanomer.
Seks forskellige kategorier
Ved at omregne den oprindelige model (baseret på største diameter og største højde af tumor) til en kontinuert variabel (tumorvolumen red.) kunne forskerne opdele tumorerne i seks rene kategorier (T0–T5) baseret på størrelse alene (volumen i mm³). Herefter inddrog man de øvrige prognostisk relevante faktorer og dannede seks stadier (S0–S6), hvor både volumen og risikofaktorer indgår.
Små tumorer under 12 mm³ (tumorkategori T0) var ikke forbundet med dødsfald under hele opfølgningsperioden, mens 20-års dødeligheden steg gradvist fra 23 procent for T1 til 63 procent for T5.
Det nye system (opdelt i stadierne S0 til S6) kombinerer tumorvolumen med kliniske risikofaktorer som involvering af strålelegemet og ekstra-okulær vækst. Denne model viste en tydelig forskel i 20-års dødelighed fra 0 procent (S0) til 69 procent (S6).
Genetisk fokus skærper præcision
Desuden afslørede de genetiske analyser, at bestemte kromosomforandringer, især tab af kromosom 3 samtidig med opjusteret 8q, var stærkere forbundet med dødelighed end traditionelle kliniske parametre. Patienter med begge genetiske forandringer havde 12,6 gange højere risiko for sygdomsrelateret død sammenlignet med patienter, der havde normale kromosomer.
Når de genetiske data blev integreret i modellen (GS1–GS6), steg præcisionen yderligere – med 10-års dødelighed fra 0 procent (GS1) til 77 procent (GS6). Genetiske analyser var tilgængelige fra 2009 og frem.
Særligt for iris-melanomer fandt forskerne, at de fleste havde et meget mildt forløb: Kun 0,5 procent døde inden for 20 år – med undtagelse af de sjældne såkaldte ringmelanomer, hvor dødeligheden var 21 procent.