Metastudie: Stressøje er betinget af årstiderne
Incidensen af central serøs chorioretinopati (CSC), også kendt som stressøje, er øget med 42 procent om foråret og med 23 procent om efteråret. Forskere bag en ny metaanalyse tilskriver faktorer som stress, ændringer i lysmængde og døgnrytme samt variationer i kortisolniveau som mulige årsagsforklaringer.
Det nye studie, som er offentliggjort i Acta Ophthalmologica, rummer nyttige perspektiver for den kliniske indsats, vurderer førsteforfatter Ferdiko Hutamadella, der er indonesisk læge og arbejder med central serøs chorioretinopati (CSC) i et folkesundhedsvidenskabeligt perspektiv ved Leiden University i Holland.
”Bevidsthed om sæsonbetonede variationer i CSC-incidens kan være brugbar, hvis man vil øge den offentlige bevidsthed om sygdommen og hjælpe borgere med at genkende symptomer tidligt. Vores fund baner også vejen for forebyggelse især hos populationer med høj risiko for et alvorligt forløb, eksempelvis blandt mænd med forhøjet blodtryk, som er stressede, og som benytter produkter, der indeholder binyrebarkhormon,” siger Ferdiko Hutamadella.
CSC manifesterer sig med subretinal væske i makula, hvilket typisk giver pludseligt synstab centralt i synsfeltet. Patientgruppen er ofte voksne i den erhvervsaktive alder – hyppigst mænd mellem 30 og 60 år.
Fascinerende sygdom
Studiets seniorforfatter Elon van Dijk er afdelingslæge, ph.d. og har sit virke på Leiden University Medical Center og Rotterdam Eye Hospital, hvor han har CSC som et af sine ekspertiseområder.
Han erklærer sig ”fascineret” af CSC, som er en kompleks og multifacetteret sygdom. Tidligere studier har antydet, at bestemte miljøpåvirkninger kan relateres til udvikling af CSC . Årstidsvariation har også i tidligere studier været beskrevet som en mulig faktor, men evidensen har hidtil været fragmenteret. I Danmark kalder man sygdommen for stressøje i daglig tale, men Elon van Dijk er ikke helt overbevist om, at det er retvisende at angive stress som den centrale faktor.
”Det er svært – for der findes litteratur, der angiver en association mellem stress og CSC, mens andet ikke gør. Hvis CSC er betinget af stress, burde incidensen vel være størst om vinteren, som for mig at se er den periode af året med mest stresspåvirkning på grund af biologiske faktorer som kortere dage med mindre lys, mere indendørs arbejde og mindre fysisk aktivitet. Jeg anbefaler ikke nødvendigvis hvile eller ro til mine patienter med CSC, for det giver ikke altid så meget mening, hvis de er i den erhvervsaktive alder, eller hvis de har små børn lige som jeg selv har, ” siger Elon van Dijk.
Skru ned for steroiderne
For Elon van Dijk er det centralt at få patienten med CSC til at udskifte produkter med kortikosteroider (eksempelvis spray og cremer) med andre alternativer. For på det område viser forskningslitteraturen ifølge ham en sikker sammenhæng.
Elon van Dijk får mange patienter henvist til sin specialiserede klinik med CSC-symptomer, uden at de er blevet tilrådet at stoppe med brugen af binyrebarkhormon eller kortikosteroider, som også er at finde i en række håndkøbsprodukter.
Her ser han, at der ligger et stykke informationsarbejde, som kan gøre en forskel – ikke kun til den brede befolkning, men også blandt sundhedsprofessionelle uden for det oftalmologiske speciale.
”Og nu ved vi, at der kan være tidspunkter på året, hvor det er særligt relevant at sætte ind med oplysning på dette område,” siger Elon van Dijk.
Observationsstudier, der rapporterede CSC-incidens fordelt på årstider, blev inkluderet i det systematiske review, der også har en række danske øjenlæger som medforfattere. Fem studier med i alt 907 patienter opfyldte kriterierne, derudover er der medtaget to konferenceabstracts, som ifølge forskerne også bekræftede tendensen.