Nyt studie går efter klare svar: Har stressøje overhovedet noget med stress at gøre?

Der er mangelfuld evidens omkring sammenhængen mellem stress og stressøje. Det ønsker danskere forskere at rette op på nu.

Central serøs chorioretinopati omtales oftest som stressøje, og det er sådan, flest i den brede offentlighed kender fænomenet. Hvorvidt, der er en sammenhæng mellem stress og stressøje, er imidlertid ikke tilstrækkelig undersøgt.

Det vil et nyt studie rette op på. Medicinstuderende Emil Ørnberg skal ved hjælp af kliniske spørgeskemaer og OCT-scanning undersøge sammenhængen mellem stress og stressøje hos 100 patienter, der i forvejen bliver monitoreret for sygdommen på Afdeling for Øjensygdomme ved Rigshospitalet i Glostrup.

”Jeg håber, at vi kan blive klogere på sygdommen, så øjenlæger fremover kan vejlede patienter på et mere sikkert grundlag. Det vil være gavnligt med et stærkere grundlag af evidens, når man rådgiver patienterne,” siger han.  

Den hidtidige forskning inden for central serøs chorioretinopati viser, at sygdommen ikke er tilstrækkelig kortlagt, men at den er associeret med et forhøjet niveau af kortisol, hvilket også ses hos personer, der har psykologisk stress. Derfor er lægmandsudtrykket ’stressøje’ sandsynlig opstået, siger Emil Ørnberg.

Validerede spørgeskemaer skal afdække patienters selvopfattede stressniveau og psykologiske profil. Stressniveau og personlighedsstruktur skal derefter analyseres og sammenholdes med OCT-billeder af patientens øje.  

Kendt ekspolitiker har fortalt sin sygdomshistorie

Stressøje er de senere år kommet til offentlighedens kenskab – ikke mindst efter, at den tidligere toppolitiker Jacob Mark skrev sin beretning om sit sygdomsforløb i bogen ’Fartblind’. En beretning, der sammenkæder sygdomsudviklingen med kraftig psykologisk stress.

Jacob Mark har også skrevet om sit forløb i en videnskabelig artikel, hvor klinisk lektor, ph.d. Yousif Subhi fra Øjenafdelingen, Rigshospitalet bidrager med en række lægefaglige overvejelser. I artiklen efterlyser Yousif Subhi også styrket evidens på området med det formål bedre at kunne vejlede patienterne. Selv forskningslitteratur, der har været i peer-review, kan være skadelig, hvis den ikke ses i relevant kontekst, eller ikke vurderes kritisk med hensyn til evidensniveauet.

”Derfor er det vigtigt, at præcis og relevant patientinformation er tilgængelig,” skriver Yousif Subhi, der også er blandt initiativtagerne til det kommende studie.