Skandinavisk epidemiologisk studie: Stressøje rammer især mænd

Et dansk studie har for første gang kortlagt forekomsten af øjensygdommen central serøs chorioretinopati (CSC) – også kendt som stressøje – i en skandinavisk befolkning. Sygdommen forekommer på tværs af aldersgrupper, men det er især mænd, der bliver ramt.

Det er velkendt, at stressøje kan give synsforstyrrelser og påvirke livskvaliteten. Til trods for dette har der hidtil været få epidemiologiske undersøgelser af sygdommen. Et dansk studie publiceret i Acta Ophthalmologica har anvendt data fra 79 Louis Nielsen-optikerbutikker over hele Danmark for at få øget viden om sygdommens udbredelse.  

Næsten én million danskere – svarende til 16,3 procent af befolkningen – fik foretaget et nethindefoto i perioden mellem 2018 og 2022 i en af optikerbutikkerne. Ved hjælp af telemedicinsk vurdering foretaget af øjenlæger blev diagnosen CSC stillet hos 113 personer, hvilket svarer til en prævalens på 14 tilfælde per 100.000 indbyggere. Ved at overføre resultaterne til den samlede danske befolkning anslår forskerne bag studiet, at omkring 511 mænd og 219 kvinder havde CSC i Danmark i december 2022.

Ida Ny Frederiksen er nyuddannet læge, har været tilknyttet Øjenafdelingen på Rigshospitalet, Glostrup og er førsteforfatter på studiet. Hun forklarer, at studiet ligger i forlængelse af udenlandske studier.

”Fordelingen mellem mænd og kvinder stemmer overens med, hvad der også er beskrevet i forskningslitteraturen. De hidtidige studier er dog mest lavet i asiatiske lande, det er derfor rigtig godt, at vi nu har tal fra vores egen population, det kan danne grobund for videre studier,” siger Ida Ny Frederiksen.

CSC blev oftest diagnosticeret hos personer i alderen 30 til 60 år, men forekom i hele aldersspektret – også blandt teenagere og ældre. Mænd havde en markant højere risiko for at få CSC med en odds ratio på 2,33.

Fascinerende datasæt har sine begrænsninger

Optikere over hele landet har gennemgået samtlige af den million fotos, som er indløbet fra Louis Nielsen-butikkerne. Enhver unormalitet eller mistanke herom førte til henvisning til det teleoftalmologiske netværk MitØje. Her har mindst én erfaren øjenlæge undersøgt billederne, fremgår det af studiets metodeafsnit.

”Det er fascinerende at tænke på, at vi nu har data på 16,3 procent af befolkningen, hvad CSC angår,” siger Ida Ny Frederiksen.

Men der er også begrænsninger ved den teleoftalmologiske vurdering, erkender hun. Systemet kan kun tildele én diagnose. Derfor prioriterer øjenlægen, som kigger på billederne, den mest alvorlige diagnose.

”Hvis en borger har stressøje på venstre øje og noget mere synstruende på det højre, så vil øjenlægen tildele den mest akutte diagnose. Blandt andet tror vi, at studiet her er forbundet med en vis underestimering, og at sygdommens prævalens faktisk er højere. Derudover er billederne almindelige fundus-fotografier. Vi kunne få endnu mere præcise estimater, hvis vi kunne lavet noget tilsvarende baseret på OCT-billeder eller angiografier,” siger Ida Ny Frederiksen.

Ingen ved, hvorfor mænd scorer højere end kvinder, når det kommer til CSC.

”Vi har hypoteser, men ingen, der er rigtig gode. Dels er der teorien om, at kortisolniveauet spiller ind, men det er svært at se, hvorfor de her mænd i bestemte aldersgrupper, som overvejende får sygdommen, skulle have et forhøjet niveau af kortisol. Der er også lavet studier, som undersøger sammenhængen mellem diabetes, karlidelser, infektioner og brug af eksogene steroider, men studierne har det med at modsige hinanden,” siger Ida Ny Frederiksen.