Våd AMD nedsætter aktivitet i vagusnerven og ændrer T-celleregulering
Patienter med våd AMD har nedsat aktivitet i vagusnerven (vagustonus) og samtidig er sygdommen forbundet med en øget forekomst af regulatoriske T-celler i den systemiske cirkulation. Denne ubalance mellem autonom nervefunktion og immunregulering kan være en central mekanisme bag den øgede systemiske inflammation, som udløser øjensygdommen.
Sådan lyder konklusionen på et prospektivt, case-kontrolleret studie, der er udført på Øjenafdelingen ved Sjællands Universitetshospital, og som er blevet udgivet i Investigative Ophthalmology & Visual Science.
Forskerne bag studiet har målt hjerterytmevariabilitet og T-celler hos 36 patienter med våd AMD og en kontrolgruppe bestående af 40 raske respondenter. Som mål for vagusnervens aktivitet blev hjertefrekvensvariabiliteten (HRV) målt i hvile. Derudover blev blodprøver analyseret for CD4+ T-cellepopulationer, der reguleres af vagustonus.
Det var tydeligt for forskerne, at patienter med våd AMD havde en lavere variabilitet på deres hjerterytme, og at den i øvrigt var afkoblet fra cellepopulationerne. Dette var ikke tilfældet hos de raske kontroller.
”Det står mere og mere klart for os, at patienter med våd AMD har et anderledes immunsystem, og deres hjerterytmesvingninger er anderledes end hos raske kontroller. Det peger på, at der er en bred inflammation eller irritation i kroppen, som slider på øjets nethinde. Dette øgede slid ender så med, at nethinden kan få affaldsstofophobninger og kar-indvækster, som kan spolere synet. Der er tale om en aldring af immunforsvaret, som er et spændende forskningsemne i en fremtid, hvor vi gerne skulle ældes med ynde,” siger Christopher Molbech, afdelingslæge, ph.d. på Sjællands Universitetshospital og førsteforfatter på studiet.
Inflammation er central faktor
Patienter med våd AMD havde signifikant lavere HRV sammenlignet med raske kontrolpersoner (low frequency/high frequency-forhold, P = 0,037; standardafvigelsesforhold, P = 0,011), hvilket tyder på nedsat vagusnerve-funktion. Hos de raske kontroller sås en negativ korrelation mellem HRV og andelen af T-celler (RMSSD, P = 0,046), hvilket afspejler en intakt vagus/T-celle-regulering. Disse sammenhænge blev ikke observeret hos patienter med våd AMD. Det tyder på en forstyrret forbindelse mellem vagusnerven og det regulatoriske T-cellesystem. Desuden havde patienter med våd AMD signifikant højere niveauer af flere slags T-celler.
Det aktuelle studie er endnu et indicie, der peger i retning af, at forebyggelse af våd AMD bedst sker ved at undgå inflammation i kroppen.
”Det ærgerlige er, at det tager et helt liv at udvikle AMD – så sætter man først ind med livsstilsændringer, når skaden er sket, er det formentlig for sent til at ændre det store. Er man til gengæld barn af en patient med AMD, kan man muligvis mindske slid og have bedre syn i længere tid,” siger Christopher Molbech.
Forskere fra Øjenafdelingen, Sjællands Universitetshospital, der er ledet af professor, overlæge Torben Lykke Sørensen, undersøger våd AMD som en systemisk sygdom. Det sker ud fra en grundantagelse om, at våd AMD udspiller sig i hele kroppen, men manifesterer sig i nethinden.
I et tidligere omtalt studie har læge, ph.d.-studerende Alexander Kai Thomsen eksempelvis analyseret blodprøver fra behandlingsnaive patienter med våd eller intermediær AMD for proinflammatoriske markører. Velux Fonden har i 2018 støttet forskningsgruppens arbejde med 12,5 millioner kroner, hvilket er den næststørste bevilling givet af fonden til forskning i øjensygdom nogensinde.